Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Danish Supertourisme

Det blev en hård fødsel

Supertourisme 
01/05/17 

Sæsonens første løb i Danish Superturisme Turbo (DST) serien blev afviklet den forgangne weekend på Padborg Park. Weekenden inden blev der kørt et test løb på Jyllandsringen i en anden serie, for at hente værdifuld erfaring – erfaring som man ikke kan indhente på en almindelig testdag.
 

Beslutningen med at køre testløbet, så også ud til at være en ualmindelig god beslutning. Til den første træning lørdag var banen meget våd, og derfor blev teamet enige om at bruge den til at køre nye bremser til og til at vænne sig til bilen. Denne træning sluttede Martin som nummer 7 ud af det 20 bils store felt, til trods for der var våd og meget glat på banen. Til anden træning var banen tørret op, så der var mulighed for at give gas, og her sluttede Martin som nummer 5.

”Jeg føler mig rigtig godt til rette i bilen, og for første gang i lang tid har jeg en bil jeg stoler på som kan køres til grænsen. DST bilen er bygget virkelig godt, og der er ingen tvivl om det er en bil med meget stort potentiale” fortæller den unge racerkører


(Foto: Denner Photo)

Inden tidtagningen er der en god ro i både chauffør og resten af teamet, selvom der næppe er tvivl om at det er med meget stor spænding at bilen slippes løs til kvalifikationen. Det viser ret hurtigt at den blå racer er med i den øverste del af tabelen med en chauffør der kører meget stabile tider. Efter et hurtigt pitstop, kommer Martin ud på banen uden meget trafik, og han sætter en tid der kvalificerer ham som nummer 4 ud af de 20 deltagende biler.

”Et lille problem med noget ubalance i bilen, gjorde at vi ikke kunne hive mere fart ud af bilen – havde vi ikke haft dette problem er jeg sikker på vi kunne have sat en endnu bedre tid” udtaler chefmekaniker Kenneth Melbye

Da starten går til 1. heat er det med en lidt forsigtig start, som sender Martin ned på en niende plads i det hårde felt, men den hurtige midtjyde kører sig op i gennem feltet med nogle fede overhalinger. Undervejs bliver bilen desværre ramt hård på venstre baghjørne af en konkurrent, hvilket sender bil og chauffør en tur på græsset. Heatet sluttes som nummer 5, hvilket er absolut godkendt.


(Foto: Denner Photo)

Efter heatet bliver bilen taget ud til teknisk kontrol, og resultatet heraf er desværre en udelukkelse fra det netop kørte heat pga. en fejlvisning på en trykføler ved turboen. Da teknisk kontrol tilbageholder bilen længe efter heatet er slut, kan mekanikerne ikke komme til at lappe den skadede racer sammen med det obligatoriske racer vidunder middel - gaffa og strips. Cirka 15 minutter inden heat 2 starter, får de arbejdslystne drenge endelig lov til at springe på bilen, og forsøge at få en køreklar racer ud af det. Det lykkedes næsten at få bilen gjort klar, men værktøjet må ligges og bilen sendes på banen inden alle reparationer er udført tilfredsstillende.

2. heat starter Martin fra bagerste position, nummer 20, som følge af udelukkelsen fra 1. heat.
Dette heat er præget af en bil der er svær at køre på grund af de skader der blev påført bilen i det første heat, men efter flere super flotte og konsekvente overhalinger krydses målstregen som nummer 10.


(Foto: Denner Photo)

Til finalen er der tilføjet yderligere gaffetape, flere strips og nogle popnitter til at holde den noget amputerede racer sammen og her startes der fra 13. position og finalen sluttes som nummer 7.

”Teamet har leveret det de skulle, Martin har leveret det han skulle og bilen har fungeret. At der opstår den her tvist omkring den føler, er dødhamrende ærgerligt – men det er ikke noget der kommer til at gentage sig. Vi er her for at være med i toppen, ikke for at holde i Parc Fermé!” Ordene kommer fra en fattet team-coach, Geert Sachse.

Nu skal den blå racer hjem på værkstedet i Viborg og have en god portion kærlighed og lidt strygejern, så den kan stå klar til næste løb om to uger på Ring Djursland.

Andersen Motorsport Presse – KCJ


Læs mere om:
  • Martin Andersen
  • Padborg Park
  • 30/04/17 - Padborg Park - Supertourisme
  •  



    ASETEK SIMSPORTS