Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

En kører var helt suveræn

Legends Car 
01/05/17 

Det blev i helt suveræn stil Mathias Storbanks weekend på Padborg Park. Han viste, at hans hurtigste omgang i lørdagens tidskørsel ikke var en tilfældighed. Han vandt også både 1. og 2. heat, og Storbank fra Give var da også kun et sving fra 1. pladsen i finaleheatet, da han blev ramt af Kasper Bruun fra Ribe og snurrede rundt.
 

Dermed var banen åben for en sejr til Jonas Svensson fra Rønde, mens Bruun kom ind som 2’er med en rundtosset Storbank på 3.pladsen. Den rækkefølge ændrede dommerne dog. Storbank blev rykket frem til 2. pladsen, mens Kasper Bruun blev straffet og måtte ned på 3. pladsen.

Det ændrer dog ikke ved, at det var den trio, der også var dominerende i OK MOBIL 1 LEGEND CAR CUP på Padborg Park, men altså med Mathias Storbank som den helt suveræne.

Michael Christensen fra Grindsted debuterede i Legend-klassen, og han viste sig at være en godt bekendtskab. Han var i alle løb med fremme blandt de hurtigste.

Men ingen over og ingen ved siden af Mathias Storbank. Han kørte sig op til en mesterskabsfavorit allerede i første afdeling.

OK MOBIL 1 LEGEND CAR CUP fortsætter om 14 dage på Ring Djursland.

padborgpark.dk


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 30/04/17 - Padborg Park - Legends Car
  •