Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

TÆT PÅ, toogethalvtsekund, fra sejrens sødme

Rally Sprint 
25/04/17 

Med en samlet køretid på 25:35.914 mod vinderens 25:33.331 så var sejren lige om hjørnet, men Jørgen Hansen/Fjenneslev og Winnie Hansen/Brønshøj måtte tage til takke med den generelle samlede andenplads, da Yokohama Mesterskabets 1. afdeling blev afholdt på Thisted International Raceway, en prøve som er en af seriens bedste, med fede, lange sving med radius, og ikke ’start-stop’ sving, citat – Jørgen Hansen fra HansenRacing.
 

’Det var en fantastisk dag, mest af alt fordi, at jeg beviste overfor mig selv, at jeg stadig har det i mig, viljen til at kæmpe med om sejren, og evnerne er ikke som i min storhedstid, men de rækker stadig til et topresultat’, jeg er meget tilfreds, citat Jørgen Hansen.

’Vi har i HansenRacing brugt meget tid og energi i, at få den hvide BMW M3’er til at virke, så har jeg skiftet imellem at køre i den, og så i min Porsche 997 GT3, som jeg brugte her i Thisted, også den til har gennemgået store forandringer i vinterens løb, og jeg skal i 2017 udgaven af mig selv, lige bruge lidt længere tid, til at omstille mig fra bil til bil’, citat Jørgen Hansen.

Servicedrengene Morten, Helge og den nye dreng i teamet Oliver havde ændret setuppet på Porschen til det første heat i Thisted, men det var helt ’wrong’, så ’Frederikssund’ setuppet blev igen foretrukket, og det duede.

’Jeg var så at sige, pissesur på mig selv, så jeg gav mig selv en røffel, strammede ballerne sammen, strækkede højre foden længere ud, og et hårdt greb i rattet, og med generelle hurtigste tider i de tre sidste heat, så kan jeg se mig selv i øjnene igen, så jeg møder et spejl’.

Johnny Pedersen, som vandt løbet i hans hurtige BMW M3 er ikke sådan at bide skeer med, når det kører for ham, så er han ’verdamt schnell’, så bare det at have chancen for at følge ham, var en tilfredsstillelse for Jørgen og teamet.

Det var en røvfuld at få slag med 11 sekunder i 1. heat, men så en tilfredsstillelse at vide, at sejren var indenfor rækkevidde i det sidste heat, her skulle kørslen være til perfektion, men, en lidt for sent nedbremsning her og der, så forsvinder den hurtige ideallinje i et sving, men Jørgen og Winnie var tæt på at smage den generelle sejrs sødme, og det var i sig selv en tilfredsstillelse, at vide at konkurrencegenet stadig var intakt, på en af de bedste Yokohama prøver i Danmark.

Nu skal bilen hjem og tjekkes op, laves klar, så den er hundrede procent på mærkerne til ’verdens’ største rallysprint i Sverige - Hässleholms GP - med over 130 startende mandskaber, det er næste weekend, og det bliver en oplevelse for hele teamet.

Allan POST


Læs mere om:
  • Jørgen 'Gamle' Hansen
  • Thisted
  • 23/04/17 - Thisted - Rally Sprint
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: