Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4 DK

Daniel Lundgaard tilfreds med andenplads i første danske Formel 4 løb

Formel 4 DK 
22/04/17 

Formula 4 DK18-årige Daniel Lundgaard var tilfreds efter en andenplads i det første Formel 4 løb afviklet på dansk grund. Løbet blev afviklet på Jyllandsringen lørdag eftermiddag og bød på godt ræs og drama, da Christian Rasmussen fra Jan Magnussens Formel 4 team ramte væggen i opløbssvinget efter tæt duel med Daniel Lundgaard.
 


(Foto: Jan Kaiser)

Daniel Lundgaard startede løbet i en for ham utilfredsstilende fjerde startposition efter Frederik Vesti, Noah Watt og Christian Rasmussen. Frederik Vesti og Christian Rasmussen åbnede et hul til de øvrige i starten af løbet, men Daniel Lundgaard indhentede Christian Rasmussen og de to kæmpede om andenpladsen over et par omgange, inden Lundgaard kom på indersiden og Christian Rasmussen kom for langt ud og ramte beskyttelsesbarrieren, der stod op ad autoværnet.


(Foto: Jan Kaiser)

Løbet fortsatte til trods for de mange dele, der lå spredt på banen og Lundgaard fik lukket hulet til Vesti og over de sidste par omgange lå de to tæt, men Lundgaard kom ikke forbi.


(Foto: Mikkel Kaiser)

”Det var en rodet kvalifikation, hvor jeg ikke fik det maksimale ud af det og ikke fik sat en god tid” forklarede en tilfreds Daniel Lundgaard efter løbet. ”Men over løbsdistancen havde jeg en god bil og havde en god duel med Christian (Rasmussen – red.). Da jeg var på indersiden af Christian kunne jeg godt se, at han var ved at miste bilen og jeg var heldig ikke at blive indblandet. Men efter resultatet i kvalifikationen kan jeg kun være tilfreds med en andenplads i dag”.


(Foto: Jan Kaiser)

Søndag afvikles yderligere to løb i Formel 4 Renault klokken 11.45 og 13.55. Du kan følge med live på TV2 Sport, der sender fra DTC weekenden fra kl. 12.

Lundgaard Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Daniel Lundgaard
  • Jyllandsringen
  • 17/04/23 - Jyllandsringen - Formel 4 DK
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?