Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Nicholai Eberhard får travl start på sæsonen

DTC 
16/03/17 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipI år er det LM Racing, som Nicholai Eberhard skal køre for, og selv om det først er den 23. april, at han skal deltage for sit nye team i MASCOT Danish Thundersport Championship, så vil den unge racerkører fra Hinnerup allerede have været i aktion inden da.
 

”Vi starter naturligvis med test med vores DTC-racer, men ellers har jeg lavet en aftale med Niels Borum og Scangrip Racing om at deltage i et belgisk langdistanceløb på Spa-Francorchamps i weekenden før DTC-premieren,” siger Nicholai Eberhard.


Der bliver masser af forberedelse for Nicholai Eberhard før sæsonstart

”Scangrip Racing deltager med en BMW 335i og starter i Spa 400, som køres den 16. april. Jeg har hverken prøvet at sidde eller køre i bilen, så det bliver lige på og hårdt. Det bliver utroligt spændende – også at prøve den belgiske Formel 1-bane.”

Spa 400 hedder løbet og tallet i løbstitlen henviser til længden. Det er ikke 400 kilometer, men derimod 400 minutter, løbet varer, for det starter søndag klokken 11.00 og slutter klokken 17.40. Det var altså seks timer og 40 minutter. Noget af en udfordring.


Det er denne BMW 335i, Nicholai Eberhard starter sæsonen bag rattet af

”Det bliver en god sæsonåbner, for jeg får kørt 4-5 timer i alt og sammen med de testdage, vi ellers har planlagt, gør det, at jeg vil være mere klar til sæsonåbningen i DTC,” vurderer Nicholai Eberhard. ”Når jeg er kommet hjem fra Belgien, har vi i LM Racing en testdag på Jyllandsringen, så jeg skulle gerne være godt og grundigt varm, når vi starter kampen om mesterskabet.”

Claus Ebberfeld
ViaRETRO.com


Læs mere om:
  • Nicholai Eberhard
  •