De bærende kræfter bag RACEDAYS.DK fik ideen til DMStreetrace tilbage i
starten af 2015, men på daværende tidspunkt var der kun udsigt til fem arrangementer,
og vi besluttede at en DM serie med under 10 pointgivende arrangementer
var for lidt. Men allerede et år senere var der etableret tre yderligere
andre lokationer i Danmark ud over Aalborg, nemlig Skjern, Odense og Randers
- og dermed kunne vi tilbyde 19 arrangementer.
(Foto: Stumpphoto.dk)
DMStreetrace er et tilbud til dem, der virkelig går op i at finjustere deres bil, og
gerne vil deltage i en konkurrence på tværs af alle vores arrangementer, og
derfor deltager ofte, for ikke at miste værdifulde point. I 2017 afholdes
DMStreetrace for anden gang, hvor flere af kørerne fra første år vender tilbage.
C. Bonn skal blandt andet forsvare sin førsteplads.
Da 2016 var det første år med en DM serie i streetrace, har vi spurgt hvad de
synes der manglede, og hvad der ikke måtte laves om. Kørerne har enstemmigt
udtryk, at alle arrangementer skal være pointgivende. Derimod manglede de et
ekstra konkurrenceelement – reaktionstid. Derfor indfører RACEDAYS.DK i 2017
at de sidste to timer, af hvert arrangement vi afholder eller tager tid ved, er
med reaktionstid. Herved handler det ikke kun om at få den hurtigste tid, men
også om at komme først afsted.
Vi erfarede dog i løbet af første sæson, at der er stor interesse for DMStreetrace,
og derfor gør vi klar til at lave en klasse mere - firhjulstræk, såfremt at der er
minimum 25 tilmeldte firhjulstrukne biler efter de fem første arrangementer.
Dette betyder imidlertid, at dem der tilmelder sig med en firhjulstrukket bil får
et kørernummer over 800. Dog starter de med at køre i samme klasse som de
baghjulstrukne biler.
Det er fra RACEDAYS.DKs side tanken, at det skal være nemt og ligetil at deltage
i DMStreetrace, og stiller derfor ganske få betingelser fx at bilen og føreren
lever op til vores sikkerhedskrav. Det koster stadig ikke noget ekstra at være
med. Man skal blot betale det normale beløb på hhv. 100 kr. eller 250 kr., alt
efter om bilen har plader eller ej. Pointsystemet er det samme og der gives point
til alle kørere med mindst en gennemkørsel, hvilket betyder, at hvis man
deltager i mange arrangementer, så udløser dette en del point – man får bare
flere, hvis man er blandt de fem hurtigste i hver klasse.
Vi er meget stolte af vores DM serie, og vi håber at endnu flere vil deltage i år.
Se mere om serien på DMStreetrace.dk
RACEDAYS.DK
|