Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Tino Vang Jørgensen fortsætter samarbejdet med Madbull Racing

Yokohama
SuperCup 

18/02/17 
Yokohama

At der har været fremgang at spore for Tino Vang Jørgensen i sæson 2016 kan der vist ikke sås tvivl om. Skiftet fra Toyota til VW Polo, og beslutningen om at tilslutte sig Madbull Racing gav tilsyneladende pote, så kørerens potentiale kunne komme til udtryk.
 

Denne cocktail af succes gjorde, at Tino Vang Jørgensen kunne slutte sæson 2016 på en 3. plads i mesterskabet i Yokohama SuperCup.

I forventningerne til den kommende sæson er ”Bornholmeren”, som han i daglig tale kaldes i teamet, meget klar i spyttet:
”Jeg håber da på, at vi kan blande os i topplaceringerne til løbene - og være med i kampen om mesterskabet generelt”


Tino Vang Jørgensen forrest
(Foto: Privatfoto)

Tino Vang Jørgensen og J-racing Motorsport har valgt igen i 2017 at være under Madbull Racing´s vinger. Teamet er således både at finde i Yokohama SuperCup med Tino som kører, og i DTC med Kim Lund Johansen som kører.

For Madbull Racings vedkommende er der ikke tvivl om tankerne om samarbejdet:
”Det kørte bare på skinner sidste år - det var lidt som om, at det altid havde været sådan! Tino, mekanikerne og hans familie- de blendede bare ind, og mentaliteten er helt den samme” Siger Kim Lund Johansen. ”Vi er helt enige om, at vi er her for at vinde, men vi går altid ydmyge til opgaven!”

Tino Vang Jørgensen er ikke en kører som lige starter kassevognen op, og kører fra Syd- til Østjylland, eller omvendt. Faktisk skal han hver gang han skal teste eller køre løb, oftest hele vejen fra Bornholm til Jylland.

”Det er jo sådan det er, i det jeg kører nu - Jeg brænder for det jeg laver, og jeg håber det kommer til udtryk i mine resultater. Jeg kan forstå, at der er flere nye kørere i klassen til sæson 2017, og dem byder jeg selvfølgelig meget velkommen!”

I år kan du opleve Yokohama SuperCup her:
22. - 23. april, Åbningsløbet. DTC Weekend, FDM Jyllandsringen
10. - 11. juni, Åbningsløbet (RD) DTC Weekend, Ring Djursland
24. - 25. juni 2017 Midsommerløb, Padborg Park
13. - 16. juli 2017 Tyskland, Lausitzring
19. - 20. august 2017 Grand Prix DTC Weekend, FDM Jyllandsringen
16. - 17. september 2017 Septemberløb, Ring Djursland
30. september - 1. oktober 2017 Finaleløbet DTC Weekend, FDM Jyllandsringen

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Tino V. Jørgensen
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: