Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Stor interesse for test til Aquila Synergy Cup - nu to testdage

Aquila Synergy Cup 
15/02/17 

Aquila Synergy Cup Der er godt to måneder til sæsonstart, og interessen er stor for den nye klasse Aquila Synergy Cup. Derfor er der arrangeret hele to testdage, så alle kan prøve konceptet af.
 

Promotor Søren R. Glob meddeler, at interessen ikke ligefrem er blevet mindre efter at Cortina Racing i ugens løb annoncerede, at de udvider deres racingaktiviteter med deltagelse i Aquila Synergy Cup i 2017.


(Foto: Torben Weber Andersen)

"Vi havde jo planlagt en testdag midt i februar som vi desværre måtte aflyse på grund af sne og is. Men den har vi nu erstattet af hele to nye testdage, så alle interesserede kan komme ud at køre den nye bil", oplyser promotoren.

Lørdag den 18. februar kan man derfor teste bilen på Padborg Park fra kl. 11 og en uge senere, lørdag den 25. februar, starter testkørslerne allerede fra kl. 10. "Der er stadig ledige pladser på de to dage, men rækker det ikke, så arrangerer vi selvfølgelig flere testdage", fortæller promotoren. Det koster bare 100 kroner per omgang at teste Synergy'erne, og beløbet refunderes, hvis man senere starter i 2017-serien. Licens eller eget kørerudstyr er ikke nødvendigt.

Man kan tilmelde sig og vælge en af de to lørdage her:
Tilmeld til testdage her

Yderligere oplysninger:
Søren R. Glob
telefon 2223 4188
srg@youngfactoryracing.dk