Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Monte-Carlo Historique

Det er nu, at fårene skilles fra bukkene i det 20. Rally Monte Carlo Historique

Rally Monte-Carlo
Historique 

01/02/17 

Tirsdag aften er alle deltagere samlet på havnen i Monaco, inden de sidste og afgørende to specialstrækninger køres i de højere luftlag nord for Monaco. Det er ikke uden grund, at den sidste natetape går under navnet ”de lang knives nat”.
 

De to specialstrækninger er tilsammen godt 79 kilometer, og køres på nogle af de mest smalle og udfordrende veje der findes i området. Bl.a. skal deltagerne over det berygtede bjergpas, Col De Torini, hvor de kommer op i over 1.700 meters højde.


Toni Hansen og Per Brodersen
(Foto: Viggo Johansen - Rallypics.dk)

Optakten til de lange knives nat, er kørt over de seneste tre døgn i både Ardéche, Provence og Cote d’ Azur, hvor de smalleste bjergveje har haft besøg af de 326 startende biler.


Lars Bækkelund og Jan Øslergaard
(Foto: Viggo Johansen - Rallypics.dk)

Efter de første 12 specialstrækninger, hvoraf 3 er kørt i dag, med start i Valence kl. 5.00 i morges, har de danske deltagere, som startede i Nærum, torsdag den 26. januar, kørt sig til følgende foreløbige placeringer i løbet.

5. plads - Toni Hansen, Horsens og Per Brodersen, Lem Station
65. plads – Lars Bækkelund, Horsens og Jan Østergaard, Horsens
119. plads – Jens Gandrup Jørgensen, Odense og Kristian Flensbak Jørgensen, Aarhus
123. plads – Lars Hindsgaul, Assens og Arne Pagh, Middelfart
212. plads – Peter Karlsen, Holbæk og Erik Rasmussen, Ry
placering ukendt i skrivende stund – Kenneth Simonsen, Charlottenlund og Otto Kristensen, Tune

Den sidste nat er natten, hvor alt satses, og hvor stillingen totalt kan ændre sig. Der kan være både koldt og meget glat på strækningerne. Sidste bil er i mål hen på morgenstunden, onsdag, hvor det vil vise sig hvem der har trukket det længste strå.


De mange deltagere samlet
(Foto: Viggo Johansen - Rallypics.dk)

Viggo Johansen
Rallypics.dk


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 01/02/17 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique
  •