Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Sørensen og Thiim udvider WEC-føringen ved næstsidste løb

FIA WEC 
06/11/16 

World Endurance ChampionshipMarco Sørensen og Nicki Thiim udvidede deres føring i GTE Pro klassens mesterskab, ved den næstsidste runde af FIA World Endurance Championship (FIA WEC) i Shanghai, Kina. De to Young Drivers blev nummer fire i klassen, i VM-løb nummer otte af ni med deres Young Driver AMR-Aston Martin Vantage V8, indsat af Aston Martin Racing. Den danske duo udvidede deres føring i kørernes verdensmesterskab, ved at slutte foran deres nærmeste mesterskabskandidater i Ferrari.
 

Før sæsonens sidste løb i Bahrain om mindre end to uger, fører Sørensen og Thiim i GT kørernes verdensmesterskab med 12 point. Young Driver AMR fører GTE Pro klassens verdensmesterskab for teams, med en margen på to point, før sæsonens afsluttende 6-timers løb.


(Foto: Nick Dungan/Drew Gibson Photography)

Sørensen og Thiim startede fra tredje position på grid ved søndagens 6 timers løb i Shanghai og faldt til fjerde placering i de indledende omgange, efter en kamp med Ferrari #51. Kampen om tredjepladsen med den italienske bil, fortsatte i anden og tredje time af løbet, før Sørensen og Thiim besluttede sig for at holde sig til fjerdepladsen og til sidst kørte deres Aston Martin forbi det ternede flag i denne position, hvorved de udvidede deres mesterskabsføring med yderligere to point. Young Driver AMR fastholdt føringen i GTE Pro teammesterskabet med de 12 point som holdet fik for fjerdepladsen.


(Foto: Nick Dungan/Drew Gibson Photography)

"Vi opnåede det maksimale i dag med fjerdepladsen", sagde Young Driver AMR's Jan Struve. "Jeg er virkeligt stolt af kørerne og holdet, som alle gjorde et perfekt stykke arbejde. Her i Kina udførte vi de bedste og hurtigste pit-stop, vi havde lavet hele året. Vores pit-stop var blandt de hurtigste i klassen. Vi var lidt heldig i dag, og kunne udvide vores mesterskabsføring. Men ikke desto mindre vil det sidste løb i Bahrain blive et vanskeligt løb, og meget spændende, selv om Marco og Nicki fører mesterskabet med tolv point."


(Foto: Nick Dungan/Drew Gibson Photography)

Thiim sagde efter løbet: "Det gik virkelig som planlagt. Vi ønskede primært at slå Ferrari #71, og det gjorde vi. Det er perfekt for os, nu hvor GT kørernes mesterskab går ind i den afsluttende runde. Det har været en intens weekend og man kan helt sikkert fornemme at vi nærmer os afgørelsen. Dette mesterskab er bare noget særligt lige nu, men jeg er glad for at der kun er to uger til det næste løb, da jeg bare venter på at komme tilbage i aktion og kæmpe hårdt for titlen."


(Foto: Nick Dungan/Drew Gibson Photography)

Resultatet af 6 Hours of Shanghai, GTE Pro klassen
1. Tincknell/Priaulx, Ford GT
2. Mücke/Pla, Ford GT
3. Bruni/Calado, Ferrari 488
4. Sørensen/Thiim, Aston Martin Vantage V8
5. Rigon/Bird, Ferrari 488
6. Christensen/Lietz, Porsche 911

FIA World Endurance Cup for GT Drivers
1. Sørensen/Thiim (Aston Martin), 131 points
2. Rigon/Bird (Ferrari), 119
3. Mücke/Pla (Ford), 110
4. Bruni/Calado (Ferrari), 110
5. Priaulx/Tincknell (Ford), 105,5

FIA Endurance Trophy for GTE Pro Teams
1. #95 Young Driver AMR (Aston Martin), 131 points
2. #67 Ford Chip Ganassi (Ford), 129
3. #66 Ford Chip Ganassi (Ford), 121
4. #71 AF Corse (Ferrari), 119

Young Driver AMR
www.youngdriver-amr.com


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Nicki Thiim
  • Shanghai - Tianma Circuit
  • 06/11/16 - Shanghai - Tianma Circuit - FIA WEC - FIA VM
  •