Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Syv muligheder for at opleve Danboring Rally Denmark

DM Rally 
21/10/16 

I den kommende weekend skal kampen om bl.a. Danmarksmesterskabet i rally afgøres. Det sker ved den tredje udgave af Int. Danboring Rally Denmark, der finder sted fredag og lørdag. Det internationale rally – der også til West Euro Rally Cup og FIA North European Zone Junior Championship – får base i Ans mellem Viborg og Århus, men det er i tre forskellige områder, at man over de to dage kan opleve deltagerne kæmpe mod stopuret i deres hurtige rallybiler. Det sker på syv forskellige hastighedsprøver.
 

Fredag aften foregår løbets hastighedsprøver i området mellem Bjerringbro og Randers. Lørdag formiddag er det en række veje mellem Hammel og Ry, som bliver taget i brug, mens de afsluttende hastighedsprøver køres lørdag eftermiddag dels mellem Rødkærsbro og Viborg, dels mellem Ulstrup og Hammel.


Deltagerne i Danboring Rally Denmark vil køre til kanterne i deres bestræbelser for at vinde værdifulde sekunder
(Foto: Morten Alstrup)

Int. Danboring Rally Denmark skydes i gang fredag aften ved 18-tiden, hvor de første rallybiler sendes afsted fra Ans. Herefter sætter de kursen mod området mellem Bjerringbro og Randers – nærmere bestemt vejene nord og nordøst for Ulstrup.

Løbets første hastighedsprøve er en rundbane, hvor deltagerne starter i krydset mellem Karmark Skovvej og Terp Skovvej. Herfra sendes deltagerne nordpå ad Karmark Skovvej og Karmark Møllevej gennem Karmark Skov, hvorefter man fortsætter ad Vester Vellingvej, Mårdalsvej, Mødalsvej og Terp Skovvej, hvor omgangen afsluttes. Selve afslutningen på hastighedsprøven foregår på Ilsøvej øst for Hjorthede. Hastighedsprøven køres to gange med første start henholdsvis klokken 18.53 og 21.19.

Den anden hastighedsprøve, som skal køres fredag aften, ligger nordøst for Ulstrup. Rallykørerne stopper og slutter syd for Øster Velling, hvor man kører ad Bjørnkærvej, Langå Mark og Langagervej. Starttidspunkt er henholdsvis klokken 19.28 og 21.54.

Når solen er stået op lørdag morgen, genoptages kampen om minutterne og sekunder mellem Hammel og Ry.

Den første af de tre formiddagshastighedsprøver starter ved Sporup, hvorfra rallyfeltet kører vestpå mod Gjern ad Sporuplundsvej, Røgenvej, Lyngbyvej og Mølhaugevej til målet i Dalby. Starttidspunkterne er 8.10 og 10.51.

Næste hastighedsprøve starter syd for Holmstol, hvor der køres ad Klintrup Hedevej, Ovstrupvej, Toustrupvej, Toustrup Stationsvej og Terpvej til målet i Sorring. Her startes der klokken 8.26 og 11.07.

Formiddagens tredje og sidste hastighedsprøve er placeret nord for Ry og Knudsø. Her afvikles der en rundbane, hvor der køres på Skovsrodvej, Kielsgaardsvej og Oksevejen. Igen køres der to gange med første start klokken 08.53 og 11.34.


Der bliver gode muligheder for at møde rallybiler fredag den 21. og lørdag den 22. oktober, når Int. Danboring Rally Denmark afvikles
(Foto: Morten Alstrup)

Int. Danboring Rally Denmark afsluttes lørdag eftermiddag med to hastighedsprøver.

Løbet vender tilbage til området i og syd for Vellev, hvor Vellev Borgerforening sidste år gjorde rallyfeltet til en mindre byfest, hvor man diskede op med bl.a. helstegt pattegris. Hastighedsprøven er i år blevet gjort længere, så når første bil starter klokken 13.31, sker det fra Hvorslev, hvor man kører ad Bråddenhøjvej og Forten til Vellev, hvor rallybilerne tager et par skarpe sving og fortsætter ad Kræmmervejen, Drejehøj og Forten til Pittevej, hvor der er mål. Anden gang, der køres, er klokken 15.52.

Den vel nok vigtigste hastighedsprøve i Int. Danboring Rally Denmark foregår på de meget krævende veje mellem Rødkærsbro og Vinkel, sydøst for Viborg. Her kører man atter en hastighedsprøve, der har været fast inventar i løbets to første udgaver. Vindumvej, Duelundvej, Fårupvej, Vindumvej, Teglværksvej, Stenhusevej, Sdr. Rind Vej og Horsdalvej er den rute, deltagerne skal køre frem mod målet syd for Vinkel. Det sker klokken 14.16, og her bliver der givet ekstra gas, for hastighedsprøven fungerer nemlig som en såkaldt Super Power Stage, der udløser ekstra point, så her vil deltagerne ikke slappe af.

Vinderne af Int. Danboring Rally Denmark vil blive kåret foran Ans Idræts- og Kultur Center ved 16.30-tiden lørdag eftermiddag.

www.rallydenmark.dk

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Ans
  • 22/10/16 - Ans - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: