Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Ib Kragh glæder sig til sæsonfinalen

DM Rally 
19/10/16 

Årets DM-sæson indenfor rallysporten slutter ved weekendens Danboring Rally Denmark i Ans, og her er Ib Kragh og hans co-driver Freddy Pedersen naturligvis med på deltagerlisten. Og det er et løb, som det rutinerede makkerpar ser frem til.
”Jeg glæder mig til at køre rally igen, og det gjorde jeg også sidste gang, Freddy og jeg kørte DM-rally i Roskilde,” siger Ib Kragh.
 

”Foråret har mildt sagt været skuffende med et uheld i DM1, et afbud til DM2 og et DM3, som var lettere amputeret, men efter at vi i de seneste par måneder har fået gennemført en række ændringer på bilen, har jeg personligt fået lysten tilbage, efter at vi her i efterårssæson atter er begyndte at køre de lange og krævende rallyer, som alle danske rallykørere ønsker at køre. Vi har fået bilen til at fungere bedre, og vi har lavet nogle forbedringer. Jeg døjede med mine bremser sidste gang, hvor pedalen pludselig gik 2-3 centimeter længere ned, og det har vi fået løst.”


Ib Kragh og Freddy Pedersen jagter en god sæsonafslutning
(Foto: Sebastiaan Boyer)

Gennem sæsonen har Ib Kragh og Freddy Pedersen fået baghjul af Esben Hegelund og Karsten Isaksen, der allerede nu kan kalde sig Danmarksmestre.

”Vi vil prøve at se, om vi kan forhindre Esben og Karsten i at tage seks på stribe,” siger Ib Kragh. ”Sidste gang var vi et sekund fra dem pr. hastighedsprøve, og bare det, at vi har fået bedre bremser, gør jo, at vi kan bremse senere, når man er sikker på, at bremsepedalen opfører sig ens hver eneste gang. Samtidig har jeg foretaget nogle ændringer på undervognen, som gerne skulle gøre, at bilen står bedre fast på de fedtede veje.”

Danboring Rally Denmark har som sagt base i Ans og foregår over to dage med fire hastighedsprøver fredag aften og ti i løbet af lørdagen.

”Det vil være godt at slutte sæsonen af med en sejr i Ans – det føler jeg, at vi alle i teamet fortjener, også mekanikere og servicefolk, som har knoklet med bilen ved rallyerne og mellem dem. Jeg har også en del bekendte og sponsorer fra området, som jeg håber står og hepper,” slutter Ib Kragh.

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Ans
  • 22/10/16 - Ans - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: