Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Finaleløb på toppen

Citroën DS3 Cup 
30/09/16 

Det blev en finale på toppen for Jonas Lynge.
Den unge Nibenser har i denne sæson kørt udvalgte løb på Citroen DS3 Cup, og løb for løb er der kommet mere og mere fart i den himmelblå DS3 Cup racer med nummer 56 på siden.
 

På grund af at det kun har været udvalgte løb som han har kørt i år, var han ikke med i mesterskabskampen, men blot gå efter så gode resultater på dagen som muligt.

På en flot sensommerweekend skulle finalen køres på FDM Jyllandsringen, og allerede i træningen lørdag formiddag viste Jonas rigtig god fart.

I det 14 bils store felt var han 3. hurtigst af alle, hvilket gav stor tilfredshed i det lille team.


(Foto: JJ Media)

Derfor skulle der heller ikke gøres noget nævneværdigt ved bilen inden at den skulle ud til de 20 minutters kvalifikation lørdag eftermiddag.

Jonas Lynge var hurtigt ude og sætte gode tider, der blev hurtige og hurtigere for hver omgang. På den allersidste omgang lykkedes det ham at køre en omgang der var så god, at han var sikret 2. startposition.

Ret flot klaret, da det kun var den 4. weekend at han havde været i bilen og konkurreret imod kørere der har kørt adskillige sæsoner.

Derfor var der meget stor glæde at spore i teamet – men også næsten 24 timers ventetid inden at heat 1 skulle køres søndag formiddag. Da de 5 røde lamper slukkede, lykkedes de manden på 3. pladsen at snige sig forbi Jonas, så han, de næste omgange måtte i gang med at jage 2 biler i stedet for blot en.

Der blev virkelig givet alt hvad den lille himmelblå racer kunne, og på næstsidste omgang lykkedes det Lynge at kæmpe sig op på 2. pladsen. Da løbets allersidste omgang startede, forsøgte han sig med en udbremsningsmanøvre. Han lå på ydersiden rundt i sving 1, men kunne desværre ikke holde bilen på asfalten og måtte parkere den i det dybe sandfang. Lidt træls, men som tidligere nævnt var der ikke noget mesterskab at køre imod, men blot dagsresultater.


(Foto: JJ Media)

Efter en omgang med kost og blæsepistol var bilen klar til heat 2 søndag eftermiddag.

Men teamet kunne glæde sig over at have kørt ny banerekord i Citroen DS3 Cup på FDM Jyllandsringen, så det gav store forhåbninger for heat 2.

Det blev til en helt forrygende første omgang for Jonas Lynge. Fra 12. startposition havde han allerede vundet de første 4 placeringer på første omgang. Der blev kæmpet virkeligt hårdt midt i feltet, især da han nærmede sig en af mesterskabskandidaterne. Det kom til kontakt mellem de 2 biler og Jonas tabte en del placeringer. Men han var hurtigt oppe på hesten igen og kæmpede sig tilbage.

3 omgange før mål knækkede styrekuglen, i samme side som kontatken med konkurrenten havde været tidligere i løbet. Det sendte Jonas af banen i det allerhurtigste sving på banen. Heldigvis nåede han at få bremset bilen rigtig meget ned, så det kun blev til let kontakt med dækmuren.

Men det var stadig med smil på læben, da han også havde kørt feltets hurtigste omgang i heat 2, og skaderne på bilen var forholdvist begrænsede.


(Foto: JJ Media)

Nu står den på en lang vinter, inden at sæsonen starter igen i april måned. Her er målet en fuld sæson i Citroen DS3 Cup, hvis det kan lade sig gøre at få det økonomiske på plads.

Jonas Lynge har i hvert fald bevist at farten er der i bilen, og den tidligere 3’er i DIF Danmarksmesterskabet er meget opsat på at vise sin fart igennem en hel sæson i 2017.

Der skal lyde en stor tak til alle dem som har støttet op om teamet gennem 2016, og teamet kan slet ikke vente med at komme på banen til foråret igen.

Jonas Lynge

JJ Media


Læs mere om:
  • Jonas Lynge
  • Jyllandsringen
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup
  •