Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Endnu en pokal til Omotorsport

1600 Challenge 
29/09/16 

Det blev til endnu en pokal til Omotorsport, da den 6. afdeling af Yokohama 1600 Challenge blev kørt på FDM Jyllandsringen.
Brian Johannesen var fyr og flamme på hjemmebanen, mindre end et kvarters kørsel fra teamets base i Låsby.
 

Inden weekenden lå han på 2. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet med lidt afstand til 3. pladsen, og målet var helt klart at holde den afstand, og hvis muligt, hente ind på 1. pladsen.


(Foto: JJ Media)

Weekenden startede i solskin lørdag morgen, og teamet viste allerede fra træningens start, at man kunne regne med den koksgrå Peugeot 207 med nummer 66 på siden. Med 3. hurtigste tid efter de 20 minutters kørsel var der allerede tidlig optimisme at spore i teamet.

Lørdag eftermiddag skulle kvalifikationen køres. Igen blev der hurtigt sat rigtig konkurrencedygtige tider fra Brian, og lå længe på en fin 3. plads. Midtvejs i kvalifikationen kom der safety car, da en anden bil skulle rydes væk fra banen. Da det skete, dykkede Brian i pit for at få nye dæk på bilen, og give det endnu et forsøg med at forbedre tiden. Med 4 minutter tilbage var han tilbage på banen og gav et skud mere. Tiderne var stadig konkurrencedygtige, men det lykkedes ikke at slå den tidligere tid. Samtidig lykkedes det for et par konkurrenter at forbedre deres tider, så startplaceringen blev til en 5. plads.


(Foto: JJ Media)

Da teamet fik bilen tilbage i serviceteltet, kunne de konstatere at den ene af bremseklodserne på bilen var ved at tabe belægningen! Så flot, og lidt heldigt, at Brian stadig fik sat sådan en god tid.

Med andre bremseklodser, trillede Brian ud på startgridden til heat 1 søndag formiddag. På nær den tætte kørsel på første omgang, var det et forholdsvist stille heat for Brian Johannesen. Det lykkedes ham at avancere 1 placering, så han kørte i mål på 4. pladsen, og derved 5. startposition igen til heat 2.


(Foto: JJ Media)

Det blev ikke ret længe at Brian lå på denne 5. plads. Med en helt fænomenal start lykkedes det ham at komme ud af sving 1 som 3. mand og for enden af publikumslangsiden tog han 2. pladsen. De mange kampe havde dog betydet at manden på 1. pladsen havde fået et pænt hul. Da kampen omkring Brian samtidig fortsatte, gav det et hul, som der gik et par omgange inden at der blev reduceret igen.

Men på det tidspunkt havde Brian rigeligt at gøre. Der kørte et tog på hele 5 biler i kamp om sejren, hvor flere positioner byttede hver omgang. Positionerne bølgede frem og tilbage mellem 2. og 3. pladsen.

Da 12 omgange var kørt, var det med Omotorsport på en flot 3. plads, og dermed var sæsonens 5. pokal i hus.


(Foto: JJ Media)

Weekendens resultater betyder også at placeringen i DIF Danmarksmesterskabet blev bibeholdt, hvilket gav en rigtig positiv stemning i teamet inden finaleløbet skal køres om små 2 uger.

Intet er afgjort omkring medaljerne i mesterskabet, så teamet kan bruge enhver støtte på lægterne, når det hele skal afgøres på Padborg Park nær den Dansk-Tyske grænse den 8.-9. oktober.

Omotorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Brian Johannesen
  • Jyllandsringen
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - 1600 Challenge
  •