Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Danmarks første mestre i streetrace kåret

Diverse 
26/09/16 

Fredag aften d. 23 september var der på Aalborg banen sæsonafslutning for lovligt streetrace i Danmark. Aftenen satte også punktum for det første år med ligaen DMStreetrace, der er den første af sin slags.
 

DMStreetrace har to klasser; forhjulstræk og baghjuls-/firhjulstræk. Vi var, da vi startede ligaen op, meget spændt på om det var noget folk ville deltage i, og om det var noget folk ville følge med i. Så vi er positivt overraskede over at der var 40 tilmeldte kørere i alt, samtidig med at Facebook siden ”DMStreetrace” har fået over 750 ”synes godt om”.

Der har i løbet af året været afholdt 19 runder fordelt på fire lokationer; Aalborg, Randers, Skjern og Odense. Til hver runde kunne man få mellem ét og seks point. Det ene point kunne dog sikres ved en registreret gennemkørsel i tidsrummet 22-24. Ligaen har haft deltagere fra hele landet, og tidspunktet muliggjorde, at dem der havde længst havde mulighed for at få point til alle runderne. Der blev i løbet af de 19 runder indsamlet 740 point.

Det blev dog tydligt midt i sæsonen, at der kom til at være kamp til stregen, for at holde sig i top tre. Der var ikke plads til at blive væk, eller til at bruge en weekend til at lave forbedringer. Et eksempel er, at det kostede en kører 1. pladsen, da han var på sommerferie – men holdte dog en plads i top tre, ved at vende stærkt tilbage efterfølgende.


Vinderne af de to klasser - til venstre ses forhjulsklassen og til højre baghjuls-/firhjulsklassen
(Foto: Stumpphoto.dk)

Resultatet af forhjulstræk-klassen
1. #505 C. Rasmussen – Opel Corsa – 70 Point
2. #513 J. Zobel – Mazda 323 GTS Turbo – 66 Point
3. #508 K. Andersen – Toyota Starlet – 57 Point

Resultatet af baghjuls-/firhjulstræk-klassen
1. #710 C. Bonn – Nissan Silvia PS13 – 77 Point
2. #706 J. Jensen – Tesla Model S – 62 Point
3. #716 K. Christensen – Nissan Skyline R32GTR – 49 Point

DMstreetrace vender stærkt tilbage i 2017 hvor der igen, vil være tæt kamp om pladserne hele sæsonen. Ved spørgsmål kan Martin Kaas Søndergaard, DMStreetrace ansvarlig, kontaktes via dmstreetrace@racedays.dk.

RACEDAYS.DK har i over 10 år arbejdet for lovlige alternativer til streetrace i Danmark. Vi kunne i 2014, i samarbejde med Aalborg Kommune, som de første i Danmark præsentere en lovlig bane. Vores målsætning er, at det kan bredes til andre steder i landet - hvilket vi gerne hjælper andre med iværksætte. I 2015 blev der yderligere lavet samarbejde med Ringkøbing-Skjern og Odense Kommuner, og i 2016 har vi bidraget til at der kunne etableres en bane i Randers.

RACEDAYS.DK