Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Spænding til det sidste i kampen om årets DTC-titel

DTC 
11/09/16 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipTre titelkandidater vandt alle et løb på Rudskogen Motorsenter i Norge
Det bliver først søndag den 25. september, at kampen om årets MASCOT Danish Thundersport Championship bliver afgjort. Det er slutfacit efter weekendens mesterskabsafdeling på Rudskogen Motorsenter i Norge, hvor de tre titelkandidater Michael Markussen, Kolding, Casper Elgaard, Risskov, og Kasper H. Jensen, Hinnerup, hver tog en sejr, og hvor sidstnævnte med sin tredje finalesejr i denne sæson fortsat er i front for tabellen.
 

Casper Elgaard og Kasper H. Jensen havde efter de to kvalifikationsheat sikret sig startpositioner i den forreste række til finalen.


Kasper H. Jensen tog sin tredje finalesejr i DTC i denne sæson, da tredje afdeling af MASCOT Danish Thundersport Championship blev kørt på Rudskogen Motorsenter i
(Foto: Morten Alstrup)

Casper Elgaard præsterede den bedste start, men allerede på den første omgang blev han passeret af Kasper H. Jensen, for her var den regerende DTC-mester ikke så konkurrencedygtig som tidligere på dagen. Casper Elgaard havde nemlig leveret en fantastisk start i andet kvalifikationsheat, hvor han var gået fra fjerde- til førstepladsen inden første sving, men i pausen inden finalen havde hans team valgt at ændre på opsætningen af bilen. Dette skulle vise sig at være en forkert beslutning, for efter første omgang var han nede på fjerdepladsen, og inden det ternede flag blev svunget, var yderligere fire konkurrenter smuttet forbi.

Michael Markussen vandt første kvalifikationsheat, men var uheldig i det andet. Her gik der hul på motorblokken, så han måtte udgå og ikke kunne komme til start i finalen. Selv om han satte værdifulde point til, er han stadig med i medaljekampen. Det er Jan Magnussen, Roskilde, også, selv om han skal håbe på uheld for alle sine rivaler i finalen, hvis han skal tage guldet. Eks-mesteren kørte sig i søndagens finale op på tredjepladsen bag Marius Nakken, Norge, hvor han undervejs havde nogle gode kampe med først Lasse Sørensen, Svenstrup, og siden Mikkel C. Johansen, Slagelse, der havde sin bedste løbsweekend i denne sæson.

Finalen i MASCOT Danish Thundersport Championship køres den 25. september på FDM Jyllandsringen.

MASCOT DTC
FDM-DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 11/09/16 - Rudskogen Motorsenter - DTC
  •