Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Michael Christensen missede podiet i Mexico City

FIA WEC 
05/09/16 

World Endurance ChampionshipMichael Christensen havde kurs mod præmiepodiet i Mexico City, men en fejlslagen dækstrategi forhindrede et topresultat i VM-løbet.
Sammen med sin østrigske teamkollega Richard Lietz missede Michael Christensen podiet i weekendens femte afdeling i FIA WEC serien, som blev kørt i Mexico City. Det lignede længe en tur i top tre, men efter et forkert dækvalg måtte Porsche-duoen nøjes med en 6. plads.
 

Det var østrigeren, som startede det 6-timers lange løb fra fjerde startposition og allerede på de første omgange havde verdensmesteren fra forrige sæson bragt teamets Porsche 911 RSR frem på tredjepladsen i GTE-Pro klassen.

”Richard (Lietz, red.) gjorde som altid et fantastisk stykke arbejde i løbets indledende fase. Det lykkedes at vinde en placering samtidig med at vi undgik problemer og kunne følge trit med de førende,” forklarede Michael Christensen efter løbet.


(Foto: Porsche Media)

Efter et effektivt pitstop overtog danskeren Dempsey Proton Racings sorte og blå Porsche 911 for derefter at genoptage den intense jagt på podiet.

”Vores Porsche kørte virkelig godt i weekenden. Balancen var god, og vi følte, at vi kunne køre med et større overskud samt mere fart end tidligere på sæsonen. Vi sørgede hele tiden for, at holde os tæt på de to førende konkurrenter, så vi var klar til angreb, hvis muligheden skulle opstå,” lød det videre.

Frem til midt i løbet så det også lovende ud for de to Porsche-piloter, der havde kurs mod en placering blandt de forreste. Men da et regnvejr ramte Autódromo Hermanos Rodríguezha var teamet tvunget af omstændigheder til at træffe et svært dækvalg.

”Lige inden Richard skulle i bilen til sit andet stint, begyndte det at regne, og vi skulle træffe et valg omkring dæk. Desværre valgte vi forkert og undervurderede mængden af den regn, der var på vej. Det er brand ærgerligt, for den tid vi tabte, fik vi aldrig mulighed for igen at indhente,” fortalte Michael Christensen.


(Foto: Porsche Media)

”Det var slet ikke sådan, at vi håbede det ville gå. Men nogen gange er du tvunget til at træffe svære beslutninger på brøkdele af sekunder og uheldigvis missede vi en stor chance for et godt resultat, der ville havde været tiltrængt.”

”Kæmpe tak til hele teamet, som igen gjorde et enestående stykke arbejde. Vi ville så gerne have givet dem alle en pokal for indsatsen, men den har de til gode og vi fortsætter jagten i næste runde,” sluttede Michael Christensen.

www.michaelkchristensen.com


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mexico City
  • 03/09/16 - Mexico City - FIA WEC - FIA VM
  •