Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Sund Toyota kombination

Danish
Touringcar
Challenge 

10/01/03 

Jakob Sund bliver ny kører hos Toyota Castrol Racing
Det bliver stortalentet Jakob Sund, 30 år, som bliver den nye kører i Toyota Castrol Racing fra sæsonstarten 2003. Sammen med sidste års store overraskelse i DTC, Henrik Lundgaard, skal Jakob Sund i år forsvare Toyotas flotte debutsæson i 2002.
 

Jacob Sund, der i dag er indehaver af en café og restaurant i Skagen, har haft et klassisk karriereforløb i motorsporten. Han startede som 12-årig med at køre gokart, og efter en række topplaceringer i DM og NM bragte succesen ham videre i formelbiler. Efter et par sæsoner i Formel Ford debuterede Jakob Sund i det tyske Formel 3-mesterskab, hvor han blev mester i B-klassen. I det tyske mesterskab kæmpede Jakob Sund med nogle af dagens topkørere i Formel 1, Ralf Schumacher, Jarno Trulli, Alexander Würtz samt danske Jason Watt.

Efter den imponerede sæson i det tyske Formel 3-mesterskab lykkedes det ikke at finde de mange millioner, som skulle have bragt ham videre med karrieren inden for international motorsport. Jakob Sund måtte derfor, efter et par sæsoner i Renault Spider Cup, træffe en svær beslutning om, at stille motorsportskarrieren på vågeblus. Han besluttede sig for at flytte til Skagen, hvor hans forældre i forvejen driver restaurant Pakhuset, og åbnede selv for fire år siden spisestedet "Jakob's".

"Hos Toyota ser vi med stor forventning frem til samarbejdet med Jakob, og vi er glade for at kunne byde ham velkommen i Toyota-familien. Selvom Jakob har været uden for konkurrence i de seneste år, føler vi os overbevist om, at han, som en af Danmarks største motorsportstalenter nogensinde, har gået og samlet kræfter til den store chance og udfordring, som nu ligger foran ham. Sammen med Henrik Lundgaard har vi i Toyota Castrol Racing to virkelig professionelle og top-motiverede kørere, som i hver deres Corolla vil gøre alt for at følge op på Toyotas succes fra debutåret 2002", udtaler Toyota Danmarks informations- og teamchef, René Mouritsen, i forbindelse med dagens kontraktunderskrivelse.

Jacob Sund blev nærmest mundlam, da René Mouritsen ringede ham op og fortalte, at han var valgt som kører i teamet. Han fortæller:
"Selv med flotte resultater i bagagen er det altid svært at "komme ind i varmen igen", når man har været uden for sporten i en periode. Jeg har gennem et stykke tid drøftet muligheden med Toyota, men jeg var også klar over, at jeg var i skarp konkurrence om det ledige sæde med andre dygtige og aktive kørere. Da jeg så endelig sent tirsdag aften i denne uge blev ringet op og fik den fantastiske nyhed, blev jeg nærmest mundlam af glæde. Nu ser jeg frem til at tage del i testarbejdet i løbet af marts måned, og så glæder jeg mig ubeskriveligt til den kommende sæson, hvor jeg vil gøre alt for at gøre mig gældende i toppen af det flotte DTC-felt.

2003

DTC, Toyota Castrol Racing (Corolla)

 

2001

DTC (Beetle gæstebil)

Nr. 10 og 11 i JR GP

1998

Citroën Saxo

Vinder af 2 DM løb

Vandt 1. og 2. afdeling som debutant i forhjulstrukket banebil.

Vinder af DM finalen.

1997

Renault Spider Cup

Eurocup nr. 12

1996

Renault Spider Cup

Eurocup nr. 4

1995

Tysk Formel 3 B-cup

Tysk mester

Colding pokal - årets kartnavn

1994

Formel Ford 1800

Nr. 2 ved tysk mesterskab

1993

Formel Ford 1600

Nr. 2 ved DM, 4 sejre

1992

Gokart Formula K+A

Jim Russel Racing Drivers School

Donington (Opel Lotus)

Nr. 2 ved DM

1991

Gokart Formula K+A

Jim Russel Racing Drivers School

Donington (Formula Vauxhall)

Nr. 4 ved DM

1990

Gokart Formula A

Nr. 7 ved EM, nr. 2 ved NM

1989

Gokart ICA

Nr. 18 ved EM

1988

Gokart ICA junior, Formel Nordic

Nr. 4 ved uofficielt EM

1987

Gokart ICA junior, Formel Nordic

Nr. 2 ved DM

1984 - 1986

Gokart minipop, pop2

 

Toyota Danmark A/S


Læs mere om:
  • Jakob Sund
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her