Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Pointrig weekend for MF-Racing

Yokohama
1600 Challenge 

01/09/16 
Yokohama

Det blev en rigtig pointrig weekend for MF-Racing da den 5. afdeling af Yokohama 1600 Challenge blev kørt på FDM Jyllandsringen.
Løbet var en del af Grand Prix Danmark, som er noget af det mest traditionsrige i Dansk motorsport.
 

Forud for weekenden lå Mads Hedegaard Frederiksen på 1. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet, men med 100kg succesballast i passagersiden, vidste teamet på forhånd at det ikke ville blive nogen nem opgave.


(Foto: JJ Media)

Det specielle ved Grand Prix Danmark er at det afvikles over 3 dage, så allerede fredag eftermiddag var den grå og orange Suzuki Swift Sport med nummer 44 på siden i gang med træningen. Her blev det til 3. hurtigste tid, hvilket var en rigtig fin start på weekenden. Der blev dog optimeret lidt på opsætningen af bilen, for at finde endnu mere tid til lørdagens kvalifikation.

Denne startede 11.40 lørdag formiddag, og Mads brugte ikke megen tid på at sætte sin bedste omgang. Allerede hans 2. omgang var nok til at sikre ham 3. startposition, hvorefter at han fulgte op med en næsten identisk tid. Altså var både bilen og køreren konstante i kørslen, og helt igennem klar til eftermiddagens løb.

Da de 5 røde lamper slukkede, forsvarede han fint positionen, og satte masser af pres på manden på 2. pladsen. Der blev kæmpet alt hvad han kunne, og midtvejs i løbet blev 2. pladsen overtaget og forsvaret hele vejen til mål. En virkelig flot bedrift den unge kører fra Skødstrup.


(Foto: JJ Media)

Søndag middag ændrede vejret sig dog markant. I stedet for solen, blev det regnvejr, og teamet måtte i gang med at ændre opsætningen og sætte regnvejrsdæk på bilen.

Fra 7. startposition viste den tidligere gokartkører eminent kørsel, og havde allerede kørt sig op til 3. pladsen på første omgang! Der var dog masser af kamp om positionerne, så de vekslede lidt frem og tilbage. Længe så det ud til at det skulle blive til en 4. plads, inden at det lykkedes Mads Hedegaard Frederiksen at snuppe 3. pladsen på allersidste omgang.


Mads Hedegaard Frederiksen på 2. pladsen i weekendens 1. heat
(Foto: JJ Media)

Derfor var der stor tilfredshed i teamet. Dette var 2. weekend i træk hvor teamet kørte med maksimum succesballast i bilen, så det bliver rart at få noget ud af bilen igen, når den næste afdeling skal køres.

Tilfredsheden blev ikke mindre af at alle de nærmeste konkurrenter i mesterskabet sluttede bag Mads Hedegaard Frederiksen gennem hele weekenden, så mesterskabsføringen nu på papiret ser utrolig komfortabel ud.

Faktisk er der mulighed for at køre mesterskabet hjem allerede ved den næste løbsweekend – men man skal ikke tage noget for givet i motorsport, hvor alting kan vende på et splitsekund. Men en føring på 43 point med 100 point tilbage at køre om, ser rigtig fornuftigt ud.

Indsæt IMG_7134 Foto: JJ Media

Den næste afdeling af Yokohama 1600 Challenge mesterskabet skal køres om godt 3 uger på FDM Jyllandsringen, hvor teamet håber at se en masse, der kommer og hepper på Mads Hedegaard Frederiksen og MF-Racing

MF-RACING

JJ Media


Læs mere om:
  • Mads Hedegaard Frederiksen
  • Jyllandsringen
  • 28/08/16 - Jyllandsringen - Yokohama 1600 Challenge
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: