Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FDM sport

Max Klinkby-Silver er tæt på den samlede sejr i Formel FDM Sport

FDM sport 
29/08/16 

Med to afdelinger tilbage af klassen for unge racertalenter, Formel FDM Sport, er den tæt på afgjort. Max Klinkby-Silver fra Team Flexlease.nu satte nemlig to sejre ind på kontoen, da der i weekenden blev kørt på Jyllandsringen, og han har dermed et forspring på overlegne 52 point.
 

”Det har været en suveræn weekend.”

Så klar er meldingen fra racerkøreren Max Klinkby-Silver, Team Flexlease.nu, der fører mesterskabskampen i dansk motorsports rugeklasse, Formel FDM Sport. Endda meget suverænt. Den unge fynbo førte inden weekendens afdeling på Jyllandsringen, og med sejre i begge weekendens løb fører han nu med 52 point – og med max 100 point at vinde for de nærmeste konkurrenter, skal meget gå galt, hvis ikke Max Klinkby-Silver skal ende som samlet vinder.

”I den her weekend gik alt op i en højere enhed. Bilens fart var god, vi fik sat bilen perfekt op, og jeg fik den rigtige vejledning, så jeg holdt fokus og ikke begyndte at tænke på mesterskabet allerede,” siger Max Klinkby-Silver og tilføjer:

”Jeg havde nogle fantastiske dueller med Niklas Voetmann. Det var et fedt race med masser af gensidig respekt, og selvfølgelig var det en fantastisk følelse at køre først over målstregen i begge heat og udbygge føringen.”

Max Klinkby-Silver blev spottet før sæsonen af Team Flexlease.nu. Han har tidligere vist evnerne i go-cart og efterfølgende været en del af Lotus' F1-talentprogram, og derfor var teamet ikke i tvivl om, at han havde talentet til at vinde Formel FDM Sport. Derfor er teamejer Martin Frederiksen da også lykkelig over sin unge racerstjerne.

”Han har levet hundrede procent levet op til vores forventninger og forhåbninger. Vi troede på, at han kunne vinde, og han har leveret en fantastisk præstation hele sæsonen igennem. Weekenden er en super flot understregning af, hvor god han er – det er helt vildt, at han vinder begge løb og nu fører så suverænt,” siger Martin Frederiksen og tilføjer:

”Han har potentialet til at gå hele vejen indenfor dansk motorsport.”

Team Flexlease.nu


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 28/08/16 - Jyllandsringen - FDM sport
  •