Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Status quo i stillingen efter tæt race

Citroen DS3 Cup 
27/08/16 

Lørdagens løb ved Grand Prix Danmark bød på masser af tætte kampe.
Med Jacob Mathiassens tredje pole position i sæsonen stod nordjyden med gode kort på hånden ved 1. heat til Grand Prix Danmark på Jyllandsringen. Starten klappede imidlertid slet ikke for nordjyden. En det til gengæld klappede totalt for, var Jørgen Worthmann, der fra 4. position fik en forrygende start.
 


(Foto: Morten Kimer/DS3 Cup)

Det bragte sønderjyden godt i spil til indbremsningen ved 1. sving, hvor han gjorde det færdigt og tog 2. position bag Mathiassen. Det skete dog ikke helt uden skrammer, for Worthmann og Marcus Påverud flettede spejle i kampen om placeringerne, hvor Worthmann måtte holde sin linje for ikke at ramme Emrik Smedberg. Alle nåede fint igennem med Mathiassen som førende foran Worthmann, Smedberg og Påverud.


Rune Staudt
(Foto: Morten Kimer/DS3 Cup)

Den mesterskabsførende Mathiassen måtte revanchere sin dårlige start, og slog hurtigt et hul til forfølgerne, mens det kom til en solid fight mellem Worthmann, Smedberg og Påverud. På 2. omgang oversatsede Smedberg lidt i første og andet sving, hvilket Påverud udnyttede til at tage tredjepladsen. Kort efter kørte Jonas Lynge i sandet i en duel længere nede, hvilket kostede en safetycarperiode.

Med ti minutter igen blev løbet frigivet, og igen forsøgte Mathiassen at slå et hul. Han blev dog presset godt af Worthmann, som ikke havde tænkt sig at lade mulighederne fordufte. Svenske Emrik Smedberg tænkte det samme om Marcus Påveruds tredjeplads, og pressede sig også på. Det blev dog ikke til noget afgørende for svenskeren.

Mod slutningen var kampene i top fem til dels præget af status quo, men kampen om femtepladsen mellem Rune Staudt og Karin Elise Fossen fortsatte helt til stregen. Her kunne Staudt tage det ternede flag først.


Marcus Påverud
(Foto: Morten Kimer/DS3 Cup)

I mål blev det derfor sæsonens fjerde sejr til Mathiassen, som udbygger sit forspring til Jørgen Worthmann, der både er toer generelt og blev toer i lørdagens løb.

Jacob Mathiassen, Vinder heat 1:
- Jeg fik for meget hjulspin i starten. Vi forsøgte os med en løsere bagende, hvilket overraskede mig lidt fra start og ind i 1. sving, men den gik meget fint derfra. Heldigvis ramlede folk ikke for meget sammen i 1. sving, hvilket var godt for løbet. Derfra gik det godt, også selv om der lige var en safetycarperiode.

Jørgen Worthmann, P2:
- Det var vist det, man kalder en kanonstart. Jeg kom virkelig godt op i feltet, og måtte lige finde en linje i 1. sving, så jeg ikke ramte ind i Emrik. Desværre kunne Påverud ikke undgå et lille kys, men jeg er meget tilfreds med løbet. Det gik godt efter SC, hvor jeg fik kontrolleret nerverne godt og kunne holde farten fint.

Marcus Påverud, P3:
- Jeg er godt tilfreds med dagens løb. Fik en super start og var meget hurtigere end Jacob, men kunne ikke komme til. Måtte fighte lidt med Jørgen i 1. sving og Emrik i det andet, og siden havde jeg et par gode kampe. I morgen starter jeg vist som treer, så der er fortsat gode muligheder for mere, og det ser jeg frem til.

Citroen DS3 Cup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 28/08/16 - Jyllandsringen - Citroen DS3 Cup
  •