Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Christina Nielsen kæmper for mesterskab i USA

SportsCar
Championship 

26/08/16 

I denne weekend er begge teams Christina Nielsen kører for i aktion. Danske Formula Racing stiller til start med deres Ferrari 458 Italia på Paul Ricard, Frankrig i den Europæiske Le Mans Serie. Men samtidig køres en afdeling af det amerikanske IMSA mesterskab, hvor Christina kører i en Ferrari 488 GT3 for det amerikanske team Scuderia Corsa. Og da Christina sammen med holdkammerat Alessandro Balzan fører det amerikanske GTD mesterskab, er det her, på Virginia International Raceway, Christina kører sent søndag aften dansk tid.
 

IMSA mesterskabet er gået ind i den afgørende fase, med kun tre løb tilbage. Nielsen og Balzan fører med 15 point ned til Lally og Potter i Audi R8 LMS #44. På tredjepladsen, 21 point efter Nielsen og Balzan, følger Bleekemolen og Keating i Dodge Viper GT3-R #33. Yderligere 10 point efter er Lidell og Davis i Audi R8 LMS #6. En sejr giver 36 point.


(Foto: Wes Duenkel)

På VIR er det kun GT-klasserne der stiller til start, hvilket betyder at også Jan Magnussen er til start for Corvette Racing i GTLM klassen.

Nielsen og Balzan har i år kørt fem podieplaceringer hjem, heraf to sejre, og de to håber selvfølgelig at fortsætte med deres flotte resultater. "Vi har et super stærkt team, så jeg stiller altid til start med stor optimisme. Men vi ved, at vi kæmper med topfarten i forhold til vores konkurrenter og da VIR har en lang langside, så bliver det en udfordring. Men forhåbentlig finder vi en opsætning, så vi er stærke på resten af banen og så ved jeg, at teamet er stærke på strategien" fortæller Christina Nielsen.


(Foto: Bob Chapman)

Det 2 timer 40 minutter lange løb afvikles søndag kl. 19.30 dansk tid og kan følges live på www.imsa.com

Christina Nielsen Racing

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Alessandro Balzan
  • Christina Nielsen
  • Virginia International Raceway
  • 28/08/16 - Virginia International Raceway - SportsCar Championship
  •