Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Ekstra Special Saloon Car til Grand Prix Danmark

Special Saloon 
25/08/16 

Grand Prix Danmark i august på Jyllandsringen er en af de største motorsportsbegivenheder i Danmark, og for CarBuddii SSC er det helt klart årets højdepunkt. En af de ting der gør Grand Prixet til noget særligt for SSC er, at der er ved at være tradition for, at de Norske GT klasser stiller op med en del biler i klassen.
 

Lige nu er der således tilmeldt 17 biler fra Norge, og der kommer nogle meget fine biler fra vore nordiske naboer. En af de mere spektakulære biler er Joakim Ottersens DTM Opel Vectra. På den Danske side bliver weekenden et gensyn med en af Danmarks hurtigste racerbiler, nemlig Claus Christensen Aquila Cr1. Godt nok satte Kevin Magnussen en hurtigere omgangstid i en Renault tidligere på året, men det er stadig Claus der har den hurtigste tid i en lukket bil sat under løb. Om den meget velstyrende DTM Opel kan true Claus bliver ganske interessant at se.

En af de andre gamle kendinge vi får at se til Grand Prix’et er Johannes Graversen i sin Fiat X 1/9. I sæsonens første afdeling blev den ikoniske bil skadet, men den er nu genopbygget, og ligner sig selv igen. Johannes er garant for flot kørsel på banen, når han balancerer den lille lette Fiat rundt, men efter mere end 35 aktive år kan den ikke længere blande sig i topstriden i klassen generelt, men han kan bestemt stadig være med i GT-B divisionen.


Johannes Graversens Fiat X 1/9 er tilbage efter en skade
(Foto: Keld Dohm)

Med de mange deltagere i klassen, besøg fra Norge og det faktum at klassen skal køres sammen med Yokohama SuperCup, betyder det at feltet bliver delt i to. I den ene gruppe kører Super Touring divisionen sammen med Norske GT4 og med de danske Yokohama SuperCup biler, og det giver et felt på ikke mindre end 26 biler. Hans Hartmann i Honda Accord må være favorit i det felt, men han kan sagtens trues af flere af gæstekørerne.

I den anden gruppe kører GT-B, Super GT og Extreme sammen med norske GT1, GT2 og GT3. Et felt der bliver meget varieret og flot. Med biler som Aquila, Chevrolet Corvette, Dodge Viper, BMW’er med V8 motorer, en DTM Opel, en Lotus Europa og meget andet bliver det vild oplevelse. Ikke mindst lyden fra de i alt 27 biler bliver noget helt særligt.


Carbuddii SSC feltet bliver stort til Grand Prix Danmark. Her ses feltet sidste gang klassen var til start på Jyllandsringen tilbage i april 2016
(Foto: Keld Dohm)

Der er helt klart lagt op til et stor motorsportsweekend generelt på Jyllandsringen, men for CarBuddii SCC bliver det en Extra Special begivenhed.

Tidsplan og yderligere information om løbet kan findes her: http://www.dtc-net.dk/fdm-jyllandsringen/jr-loebskalender/loeb-3/

CarBuddii SSC, www.specialsalooncar.dk Keld Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 28/08/16 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •