Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Kongen af Ring Djursland 2016

Yokohama
1600 Challenge 

17/08/16 
Yokohama

I år må Mads Hedegaard Frederiksen og MF-Racing siges at være kongerne af Ring Djursland.
Inden den 4. afdeling af Ring Djursland indtog den 18 årige fra Skødstrup 1. pladsen i Yokohama 1600 Challenge, efter at have taget Pole Position samt dobbeltsejr ved løbet på den samme bane inden sommerpausen.
 

Weekenden startede lørdag middag, hvor der skulle køres træning. Den grå og orange Suzuki Swift Sport med nummer 44 på siden var hurtigt ude og føle sig til rette på banen. På grund af dobbeltsejren ved seneste løb, skulle der hele 100kg succesballast med i bilen. Derfor havde teamet også noget opsætning der skulle prøves af.


(Foto: JJ Media)

Det var dog ikke til at se på tiderne, at der var 100kg i bilen. En næsten perfekt træning blev afsluttet på 2. pladsen, men med over et halvt sekund til 3. pladsen. Kun teltkammeraten, og tidligere ejer af Mads’s bil, Tommy Nygaard, der var marginalt hurtigere.

Mellem træningen og kvalifikationen kom der dog en kraftig regnbyge, så der var lidt tvivl om der skulle regn- eller tørvejsdæk på bilen. Valget faldt dog på tørvejrsdæk, så der ikke skulle skiftes midt under kvalifikationen, da banen højest sansynligt ville have et tørt spor på det tidspunkt.

Taktikken gav også pote. Til at starte med var tiderne ikke noget at prale af, men det ændrede sig hurtigt, da der først kom et tørt spor. Her satte Mads så den hurtigste tid, som konkurrenterne herefter måtte jagte. De forsøgte også at jage, men ingen slog tiden, inden at banen gradvist blev fugtig igen.


(Foto: JJ Media)

Sæsonens 2. Pole Position var derfor i hus, så teamet kunne gå søndagen i møde, med ro i sindet.

Søndagens første heat skulle køres 9,35. Fra første position kom Mads Hedegaard Frederiksen rigtig godt afsted, og kunne holde alle konkurrenterne bag sig.

Der var dog til tider hårdt pres på, men alle angrebsforsøg blev afværget, hvorefter han kunne strække forspringet lidt længere ud.

Løbet måtte desværre slutte under safety car grundet en konkurrents afkørsel, men det tog absolut intet fra sejren, da Mads havde domineret løbet indtil da.


(Foto: JJ Media)

Med 1. position i løb et, skal man efter reglementet starte som nummer 8 i løb 2. Da de røde lamper gik ud, gik der kun 2 sving inden at der var en masse tumult forrest i feltet. Heldigvis kom Mads igennem dette uden at blive involveret, men da safety car’en måtte på banen for at få ryddet op, måtte alle angreb sættes på pause. Men da først løbet blev frigivet, blev konkurrenterne overhalet en for en, og med 3 omgange igen, var den sølv og orange Suzuki Swift Sport med nummer 44 igen at finde på første position.

Denne position blev holdt hele vejen til målflaget, og dermed var weekendens 2. sejr i hus.

Med denne sejr har Mads Hedegaard Frederiksen støvsuget samtlige mulige point fra Ring Djursland i denne sæson, foruden de 2 Pole Positions. Så man kan vist godt kalde ham Kongen af Ring Djursland 2016.


(Foto: JJ Media)

Weekendens indkørte point har også gjort at han er trukket godt væk i den samlede stilling i DIF Danmarksmesterskabet.

Intet er dog afgjort, da der stadig er 3 weekender tilbage, og med 100kg succesballast i bilen endnu engang til næste løb.

Løbet er Grand Prix Danmark, som skal køres om blot halvanden uge på FDM Jyllandsringen. Så der er ikke lang tid til at hvile på laurbærrene for MF-Racing.

MF-RACING

JJ Media


Læs mere om:
  • Mads Hedegaard Frederiksen
  • Ring Djursland
  • 14/08/16 - Ring Djursland - Yokohama 1600 Challenge
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: