Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Halloo! Er DU klar til CHGP 2016?

CHGP 
25/07/16 

Synes du også den bedste koncert er, når en masse biler giver fuld gas, at det bedste skue er flotte og hurtige biler og at den bedste underholdning er super tændte racer kørere - ja, så bør du klart lægge din vej forbi Bellahøj Park i weekenden. Der bliver fest og farver for HELE familien så kom glad!
 

Mens banebyggerne arbejder på højtryk for at gøre den 2,6 km. lange bybane på Bellahøj klar til weekendens 16. Copenhagen Historic Grand Prix er der andre, der tager forskud på weekendens glæder.


(Foto: Motorsporten.dk)

Allerede fredag den 29. juli 2016 er der nemlig mulighed for opvarmning til weekendens program, da CHGP som vanligt er værter ved pressemøde på Københavns Rådhus for indbudte, men andre interesserede bliver ikke snydt for at deltage i festlighederne.
Kl. 12.00 starter en kortege af spændende racerbiler og sportsvogne turen fra Bellahøj og kører mod Københavns Rådhus hvor bilerne vil blive linet op på pladsen foran rådhuset frem til omkring kl. 14.30 hvor kortegen kører tilbage mod Bellahøj Park.

De flotte biler parkeres på Rådhuspladsen og der mulighed for at alle kan beundre bilerne og måske få en snak med nogle af kørerne, danske som internationale/amatører som professionelle - det plejer altid at være festligt og hyggeligt.
Jeg er ret sikker på at Tom Kristensen, der har været ambassadør for CHGP siden 2007, og Jan Magnussen, der er ambassadør for Race for Riget, begge vil være der!

Når kortegen igen sætter i gang med kurs mod Bellahøj kommer de tilbage til et område, der syder af liv og aktivitet. På dette tidspunkt ankommer rigtig mange teams med biler, kørere og familie og glæder sig til, at få rigget til på pladsen, så de kan få en hyggelig aften. Måske skal der lige skrues det sidste på bilen, grillen findes frem til aftensmad eller der skal hygge sludres med de andre på pladsen.
Læg bare vejen forbi og nyd hvor det summer af biler og folk, der glæder sig til en festlig weekend på Bellahøj med Københavns eneste og bedste racerløb.


Sylvest bilen
(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdag og søndag går det så løs på vejene omkring Bellahøj Park - helt sikkert med masser af godt racerløb og en masse super tændte kørere. Det bliver to lange dage med kører aktivitet fra kl. 8.30 til omkring kl. 19. Der skal afvikles løb i ni klasser, køres Race for Riget, køreparade og motorcykel opvisning.

I PRO/AM løbene ser vi rigtig mange spændende biler og super gode racerkørere fra både ind- og udland. Og i år er der flere 'familie' hold, der stiller op. Tom Kristensen stiller op sammen med Jacob Kristensen med start nummer 65, Nicki Thimm stiller op sammen med Kurt Thimm med start nummer 59, Nicolai Sylvest stiller op sammen med Jesper Sylvest med start nummer 99.
I alt 16 biler stiller til start i denne klasse og det bliver givet spændende, da de er alle super gode kørere, der er tændt og giver kamp til stregen for at vinde.


Brødrene Kristensen - Tom og Jakob - stiller op i denne Lotus Cortina
(Foto: Motorsporten.dk)

Det bliver også til et gensyn med Legend bilerne og her er der altid garanti for underholdning for alle pengene i en klasse helt for sig selv.
I de andre klasser er der tilmeldt rigtig mange flotte og nypolerede biler fra årene 1939 til 1986 - en broget skare hvor biler og kørere præsterer alt hvad de har i sig.


(Foto: Allan Nielsen - Motorsporten.dk)

De store, stærke og flotte biler og kørere i DTC klassen skal køre 4. afdeling af DTC mesterskabet og det bliver spændende at se om Jan Magnussen skal udbygge sin føring på bybanen, om det er Mikkel C, der netop har fået genopbygget sin bil efter uheldet i sidste løb eller en helt anden, der skal give den så meget gas for at opnå en podieplads og points til det videre mesterskab.
Der er slet ingen tvivl om at i denne klasse kæmper de for mesterskabet med alt hvad de og bilen har i sig.


(Foto: Allan Nielsen - Motorsporten.dk)

Et fast punkt på programmet i CHGP er også Race for Riget, hvor man på banen kan købe en billet og blive passager i en af de mange flotte racerbiler med en chauffør, der kan køre så godt og stærkt at de fleste ser helt rundtossede og super begejstrede ud efter turen.
Turene er inddelt i prisklasser alt efter bil og kører, men det mest fantastiske er, at alle kørerne stiler sig selv og bilen til rådighed kvit og frit og dermed går alle pengene ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

Jan Magnussen er ambassadør for dette og siden 2010 er der samlet mere end 1.7 mio. gode danske kroner ind til dette fantastiske projekt. Pengene går til at forsøde og hjælpe i hverdagen for børn og unge, der er indlagt på Riget.
I 2015 blev der samlet 599.000,00 kroner ind og det beløb skal da bestemt være højere her i 2016 skal det ikke? Giv dig selv eller en, der fortjener det, en helt fantastisk og uforglemmelig oplevelse og vær samtidig med til at støtte BørneUngeProjektet på Riget - du gør dig slet ingen forestilling om hvor meget pengene betyder for børn og unge i en for dem trist og svær tid.

Der skal lyde en stor tak til CHCP folkene, banebyggerne, redningsfolk og læge og alle de frivillige, der er med til at dette arrangement overhovedet finder sted og kan lade gøre; og med dette egentlig bare en opfordring til alle, der bare har en enkelt dråbe benzin i blodet , om at komme og være med en fantastisk weekend på Bellahøj med et flot og fuldt program.

Og så er der vist bare tilbage at sige: Sæt i gang CHGP, gi' gazz og helst uden alt for meget safety car, skrammer og gaffa tape og mest af alt uden kører skader - rigtig godt CHGP 2016 til alle og husk at passe på Jer selv og hinanden.

Karin Bøgelund

Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 31/07/16 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP
  •