Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
24/06/16 

Tredje afdeling af CIK FIA European Championships (og anden afdeling af Academy Trophy) afvikles denne weekend i Portimao i Portugal.
Christian Lundgaard, Noah Watt (samlet P1 i EM), Lucas Sommerlund og Mads E. Hansen (P2 i samlet stilling) er blandt de danske deltagere.
 

Mikkel Jensen m.fl. til start på Norisring
Mikkel Jensen er i aktion igen i weekendens afdeling af FIA F3 European Championship. Det er femte afdeling og køres på bybanen Norisring i Nürnberg.
Mikkel Jensen indtager en niendeplads i EM.

Audi TT Cup afvikler samtidig tredje afdeling. Her skal Nicklas Nielsen bygge videre på farten, han har vist senest på Nürburgring. Nielsen er pt. P5 i mesterskabet.
Også til start er Patrick Egsgaard, der er 13. samlet.
Allerede nu kan man ansøge om plads i serien i 2017. Ansøgning via seriens hjemmeside her.

Dennis Lind på Paul Ricard
På sydfranske Paul Ricard er Dennis Lind til start i tredje afdeling af BlancPain Lamborghini Super Trofeo, hvor han indtager andenpladsen i den samlede stilling.

Siden sidst
Podie til David Heinemeier Hansson i Le Mans
David Heinemeier Hansson (foto) indtog som eneste dansker podiet efter de 24 timer i den 82. udgave af Le Mans i Abu Dhabi-Proton Porsche #88 i GTE Am-klassen.

Nicki Thiim og Marco Sørensen kæmpede sammen med Darren Turner bravt, men forgæves mod overmagten fra Ford og Ferrari og blev bedste ikke-turboladede racer i GTE Pro på fjerdepladsen i den dansk-ejede Young Driver AMR Aston Martin #95.

Jan Magnussen blev sammen med Antonio Garcia og Ricky Taylor P6 i GTE Pro efter de 24 timer. Michael Christensen endte som otter i Dempsey-Proton Porsche #77.

Danskerteamet fra Formula Racing kæmpede sig tilbage til sjettepladsen efter at have mistet et hjul i løbets indledende fase. Mikkel Mac, Christina Nielsen og Johnny Laursen debuterede alle i løbet.

Kevin fra pit til P14
Kevin Magnussen startede fra pitten efter skift af gearkasse og kørte et solidt løb frem til 14. pladsen i mål i Grand Prix of Europe på bybanen i Baku. Præstationen høstede endnu en gang internationale roser til danskeren.

DASU Race Academy - race camp 2
Deltagerne i DASU Race Academy fik individuel undervisning i linjer og indgående kendskab til karburatorer i anden race camp i år. Denne foregik på Korsør Gokart Bane under blå himmel.