Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

ACD ProRacing var hurtigste bil på banen

SuperCup 
14/06/16 

Jakob Borum udfordrede i den grad favoritterne i Yokohama SuperCup i den forgangne weekend. Op til weekend havde bilen været ude og blive firehjulsudmålt og justeret efter alle kunstens regler i undervognen, og noget tyder på at det var en rigtig god investering.
 

I tidtagningen satte Jakob Borum hele feltet til vægs med en tid på 55.272, næste 0,5 sekund hurtigere end nummer to. Og det var ikke bare en enkelt fantomomgang, selv næstbedste tid var 0,3 sekund hurtigere end alle andre. Ikke noget at sige til, at Jakob var en glad mand, og han satte næsen op efter en sejr.

Til heat 1 ankom Jakob selv i sidste øjeblik, da han var blevet forsinket i trafikken efter at have kørt sin datter til fødselsdag. I forvirringen mistolker Jakob det faktum, at bilen ikke vil gå i vtec på opvarmningsomgangen, og tror at der er noget galt. Derfor vælger han at starte bagerst (efter aftale med officials). Imidlertid fejler bilen intet, Jakob havde blot overset, at temperaturen på opvarmningsomgangen ikke var høj nok til, at vtec blev aktiveret. Så da starten går trækker bilen lige pludselig som den skal, og så er der kun en ting at gøre, og det er at komme afsted op igennem feltet. Det går rimelig hurtigt op til en andenplads, men herfra er der et stykke op til Kim Lund i Seat Leon. At Jakob er den hurtigste af de to er der ingen tvivl om, men spørgsmålet er om Kims forspring er for stort. På omgang 14 kommer Jakob helt op til Kim, og alle venter nu på en skarp duel mellem de to. Desværre for Kim, publikum og alle andre, så mister Kim motorkraft næsten samtidig med, at Jakob skal til at presse ham, og Kim opgiver fornuftigt nok uden kamp. Det viste sig senere, at en turboslange er hoppet af Kims bil, og så er der bare ikke noget at gøre. ”Vi får aldrig opklaret om jeg kunne have kørt forbi ham på reel vis, men jeg vælger at tro at jeg havde fået førstepladsen også selvom Kim ikke havde haft et teknisk problem” siger en tilfreds Jakob Borum.


Honda Integra’en var feltet hurtigste bil i weekenden
(Foto: Keld Dohm)

Som følge af heatsejren skal Jakob igen starte bagerst i heat 2, og målet er naturligvis en gentagelse af heat 1. Det går også fint et langt stykke hen af vejen. Ca. halvvejs i heatet er Jakob oppe bag ved Kim Lund og Lasse M. Sørensen, der på det tidspunkt allerede havde kæmpet intenst om førstepladsen. Desværre får Lasse bremset for sent for enden af trapperne, og sætter sin Opel Astra i sandet, så nu lignede det igen en duel mellem Jakob og Kim. Denne gang er det så Jakobs tur til at få motorproblemer, og han begynder at køre 0,5 – 1 sekund langsommere per omgang. Det viser sig desværre at motoren har smidt det meste af kølevandet og derfor overopheder. ”Det har som minimum kostet en toppakning, men muligvis er der også andet der skal laves” fortæller Jakob Borum ”og det betyder desværre at vi ikke kommer til start i heat 3” fortsætter han.


Jakob Borum Øverst på podiet for første gang i år
(Foto: Keld Dohm)

Samlet set er der stor tilfredshed i teamet med weekenden, og det kan man godt forstå. I begge de gennemførte heat satte Jakob klart hurtigste tid, og han var eneste mand i feltet der var under de 55 sekunder på en omgang.

”Vi har hele tiden påstået at vi burde høre til i top tre i feltet, og nu er det lykkedes at bevise at vi har haft ret” fortæller en tilfreds Jakob Borum. Nu skal motoren renoveres, og bilen gøres klar til næste løb i august. Et løb der bliver kørt på den meget flotte Rudskogen bane i Norge.

ACD ProRacing

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Ring Djursland
  • 12/06/16 - Ring Djursland - SuperCup
  •