Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Der rykkes rundt i toppen af Yokohama SuperCup

SuperCup 
14/06/16 

Ring Djursland betegnes af mange som Danmarks både sværeste og også sjoveste racerbane, og det har helt sikkert været medvirkede til den store underholdningsværdi i Yokohama SuperCup løbene.
 

Der var på forhånd lagt op til en duel mellem de to i front af mesterskabet, Kim Lund Johansen og Lasse M. Sørensen, men efter tidtagningen var det en helt tredje, der stod med favorit rollen for weekenden. Jakob Borum har tilsyneladende fået rigtig godt styr på sin nye Honda Integra, og han satte hurtigste tid med næsten 0,5 sekund ned til Kim Lund Johansen.

Da starten til heat 1 skulle gå skete der imidlertid noget man sjældent ser; Jakob Borum holdt ind ved den sidste flagpost, og bad om lov til at starte bagerst, da Integraen ikke ville trække. Han mente derfor, at det kunne bliver farligt at starte forrest. Det besynderlige var, at da så først starten gik, så fejlede bilen absolut ingenting, og Jakob begyndte at overhale alt og alle. Han endte faktisk med at vinde heatet foran Kim Lund Johansen og Jan Petersen. Desværre måtte Lasse M. Sørensen udgå med en punktering, og Tino Vang Jørgensen måtte udgå efter et mindre sammenstød, der sendte ham i autoværnet. Forklaringen på den besynderlige start viste sig at være en simpel forglemmelse fra Jakob’s side: ”For at min bil vil gå i vtec, så skal den mindst være 72 grader varm, og det var den ikke på opvarmningsomgangen, så derfor troede jeg at der var en fejl, men da først starten gik, så var temperaturen oppe, vtec’en virkede, og så var det bare fremad” fortalte en smågrinende Jakob Borum efter heatet.


Starten på heat 1, hvor mange undrede sig over Jakob Borums placering bagerst i feltet
(Foto: Keld Dohm)

Heat 2 blev kørt tidlig søndag morgen, og på visse punkter kom det til at ligne heat 1. I front af feltet byttede Kim Lund og Jakob Borum plads, Lasse M. Sørensen udgik desværre igen, da han ganske enkelt bremsede for sent på toppen af trapperne, og satte Opel Astraen i sandet. Til gengæld undgik Tino Vang Jørgensen både kollegaer og autoværn, og kørte sin VW Polo til en tredjeplads.

Heat 3 fik en noget dramatisk start. I første sving er Jens Steffensen, der er startet P2, ved at tabe sin Audi A3, og det betyder, at de andre må trække uden om. Desværre betyder det igen, at der bliver for lidt plads, og det ender med at Kim Lund Johansen rammer Troels Trærup i Audi TT. Både Kim Lund’s Seat Leon, og Troels Audi var for skadede til at kunne fortsætte. Til gengæld havde Lasse M. Sørensen fundet rytmen igen, og han kørte sig flot op igennem feltet til en heatsejr foran Tino Vang Jørgensen og Allan Kristensen. Jakob Borum kom slet ikke til start i heat 3, da hans motor desværre havde smidt en toppakning.

Alt det betyder faktisk, at Jan Petersen i Honda S2000 med to P4 og en P3 rent pointmæssigt er weekendens store vinder.


Jan Petersen er med 56 point weekendens bedst scorende i Yokohama SuperCup
(Foto: Keld Dohm)

I den samlede stilling har de to i front byttet plads, så det nu er Kim Lund Johansen, der fører mesterskabet foran Lasse M. Sørensen, mens de øvrige bevarer deres position i mesterskabet.

Næste gang feltet skal i aktion blive den 13. – 14. august på Rudskogen i Norge. Det er en bane der helt sikkert vil udfordre kørerne, og det kan gå hen og blive afgørende for mesterskabet, hvor godt man klare sig på den lange flotte bane i Norge.

Yokohama SuperCup, www.supercup.dk

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 12/06/16 - Ring Djursland - SuperCup
  •