Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Padborg Park havde tre dage med fart og fest

Diverse 
06/06/16 

DHB 2016 bød på det mest varierede program til den årlige motorfest
Dette års udgave af DHB 2016 – Danmarks Hurtigste Bil – blev en stor succes med det største og mest varierede program, som såvel bilfestivalen som et løbsweekend på Padborg Park har haft.
Traditionel banesport, drifting og street race blev kombineret med skønhedskonkurrencer og festlige indslag over de tre dage, som arrangementet varede.
 

Street race-konkurrencen med accelerationsdueller er den traditionelle konkurrence, som DHB i sin tid blev skabt omkring, og ligesom tidligere blev de tusindvis af tilskuere vidne til et bredt og spændende udvalg af biler, hvor ejermændene havde udvist stor kreativitet. Konkurrencen, som gik over 201 meter, blev vundet af Max Street-køreren Kim Hansen foran Mike Jørgensen og Kristian Pape.


Danmarks Hurtigste Bil bød på mange spændende indslag som Body Car
(Foto: Motorblokken.dk)

Et andet traditionelt højdepunkt ved DHB har været drifting-konkurrencen, og ligesom tidligere var det ikke kun danske drifter, men også driftere fra Holland, Sverige og Norge. Jacob Lunden vandt Semi-Pro-klassen, mens Andreas Øvergaard tog sejren i Pro-klassen.

For første gang nogensinde var der også traditionelle banesportsklasser med på programmet ved DHB. Det var OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo og OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, som kørte henholdsvis tredje og fjerde afdeling af deres mesterskaber.


Michel Nykjær blev vinder af årets tredje afdeling af OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo
(Foto: Morten Alstrup)

I OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo sluttede Michel Nykjær med at vinde finalen foran Frederik Nymark og Nicki Kristensen, mens Henrik Jansen blev bedst blandt amatørkørerne. Deltagerne i OK Mobil 1 Legend Car Cup leverede fantastisk race, hvor der forrest i feltet var masser af spændende nærkampe mellem Kevin Verner, Tommy Laugesen, Kasper Bruun og Mathias Storbank. Kevin Verner endte dog med at gjorde rent bord med tre sejre i tre løb.

Driftsforeningen Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 05/06/16 - Padborg Park - Asfaltløb - div. klasser
  •