Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Nykjær vil forsvare sin føring

Danish
Supertourisme
Turbo 

13/05/16 

I weekenden d. 14-15. maj fortsætter kampen om Danish SuperTourisme. En kamp som Michel Nykjær fra Næstved lige pt fører, og den føring vil han kæmpe for at beholde.
Det bliver den populære racerbane Ring Djursland der skal ligge asfalt til når DST mesterskabets anden afdeling skal køres i weekenden. Nykjær har før kørt på denne bane, og ser frem til at skulle kæmpe for sin føring.
 

”Første afdeling for 14 dage siden var en stor succes, hvor jeg endte øverst på sejrsskamlen, hvilket gav mig føringen i mesterskabet, og det ville da være rart at kunne vende hjem fra Djursland på søndag med endnu en sejr og med føringen i behold. Det er en fed bane, og så er den teknisk udfordrende pga. de tætte sving og stejle bakker,” udtaler Michel Nykjær.


(Foto: Motorsporten.dk)

Konkurrenter tæt på
Der skal dog ikke gå meget galt for Nykjær før han kan risikere at miste sin føring, for selvom Nykjær fører med 89 point, så ånder konkurrenterne ham i nakken. Således har Jesper Egebart på andenpladsen 84 point, og Kevin Rossel på tredjepladsen 76 point.

”Det ligger tæt i mesterskabet, og derfor skal jeg stramme mig an for at beholde min føring. Mange af kørerne beviste i første afdeling at de er kompetente vindere af DST, så jeg kan ikke hvile på laurbærrene. Men jeg glæder mig til at komme i gang, det ser ud som om at vejret kan blive en joker i denne her weekend, så uanset hvad skal det nok blive utroligt spændende ” fortæller Nykjær.

Alle løb bliver livestreamet via internettet, og derudover kan man se løbene på en række af TV2 Regionernes egne kanaler, herunder Tv Syd, Tv Midt-Vest, Tv Østjylland, Tv Nord, Tv Lorry og Tv Bornholm.

www.facebook.com/michelnykjaer
www.supertourisme.dk


Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Ring Djursland
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo
  •