Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Audi Sport TT Cup

Sensationel debut for Nicklas Nielsen!

Audi Sport TT Cup 
08/05/16 

Nicklas 2’er i andet Audi TT Cup-løb på Hockenheim
19-årige Nicklas Nielsen har i weekenden kørt første løb i Audi Sport TT Cupserien og viste søndag eftermiddag sit værd i form af en 2. plads på Hockenheim.
 

Løbsweekenden startede ud med P6 i kvalifikationen lørdag morgen, og Nicklas startede således P6 i første løb lørdag formiddag. Placeringen holdte han gennem meget af løbet, der også var præget af en safetycar over et par omgange, men kom i trafik nær slutningen og endte P10.


(Foto: Racing for Nicklas N)

Søndag startede Nicklas i andet og sidste løb P5 og holdte placeringen længe, indtil han hurtigt røg forbi og over de sidste fem omgange var P2 og kørte solide omgangstid i jagten på den førende Sheldon van der Linde. Sheldon van der Linde er ligeledes en del af Audi Sport Racing Academy sammen med Nicklas.

Nicklas kørte i mål som P2, og samlet set ligger han nu 5’er i årets Audi Sport TT Cup. Hans debut i serien må derfor betegnes som værende imponerende, og der må ikke herske sig nogen tvivl om, at vores danske talent nu blot ser frem til at kæmpe sig længere op gennem TT Cup-feltet fremover.


(Foto: Racing for Nicklas N)

”Der var godt gang i bilen over hele weekenden, og det fik vi vist under løbet i dag! Jeg ser frem til næste løbsweekend, hvor der nok skal være mere at komme efter” lyder det fra en glad Nicklas, der nu ser frem til næste løb i serien.

Det finder sted på Nürburgring i weekenden 26.-29. maj, hvor der ligeledes køres 24-timers løb på den legendariske bane.

Racing for Nicklas N
Frederik S. Petersen


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Hockenheim
  • 08/05/16 - Hockenheim - Audi Sport TT Cup
  •