Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Mekaniske drillerier for Frederik Vodder

Danish Supertourisme Turbo 
04/05/16 

Efter at have brugt vinteren på at opbygge vores bil efter den store skade sidste år, var vi klar til at tage kampen op i den nye sæson. Det skulle dog vise sig at det meste af weekenden blev til en ekstra test session.
 

Weekenden startede faktisk ret godt. Træningen gik rigtig godt med den genopbyggede bil. Starten af træningen gik godt for både Frederik og Henrik. De var med på tiderne og var ret optimistiske for resten af weekenden.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det skulle dog hurtigt vise sig at teamet var lidt for optimistiske. I kvalifikationen blev den unge Vodder kun nummer ti, hvilket var langt fra målet. Begge biler blev tjekket og mistanken faldt hurtigt på turboen. I første omgang skifter vi turboladeren på Henrik Jansens bil og det viser sig at løse problemet i første omgang.

Teamet vælger derfor også at skifte turboladeren på Frederik Vodders bil. Uheldene stopper dog langt fra der, for på vej ud på opvarmnings omgangen til første løb, knækker der en drivaksel på bilen og Frederik må udgå inden løbet kommer i gang.

Drivakslen bliver skiftet og nu er hele holdet klar til andet løb i weekenden. Selv om bilen har fået en ny turbo, trækker den ikke helt som den skal. ”Jeg var i pit flere gange i løbet. Der var problemer med vakuum dåsen til turboen, men jeg valte at trille rundt for at gennemføre løbet” fortalte Frederik Vodder bagefter.


(Foto: Motorsporten.dk)

I den korte pause inden dagens sidste løb får vores fantastiske mekanikere ordnet problemerne og Frederik er klar til weekendens finaleløb.

Det er tydeligt at bilen nu virker og kører som den skal. På første omgang kører Frederik sig fra startplacering som nummer sytten, op til en plads som nummer ti. På anden omgang overhaler han yderligere to af sine konkurrenter.

Der kommer safetycar på banen og næsten halvdelen af løbet bliver kørt bag den. Da safetycar’en endelig kører ind og løbet bliver frigivet igen, overhaler Frederik yderligere to konkurrenter og slutter på en flot sjette plads.


(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg glæder mig sindssygt til Ring Djursland. Det er godt at der kun er en weekends pause, for nu skal jeg ud og hente point” sagde Frederik Vodder efter weekenden.

Frederik Vodder få da også en del og se til på Ring Djursland. For udover at skulle deltage i anden afdeling af DST, vil den unge kører også deltage i langdistanceløbet samme weekend. Frederik Vodder stiller op for Legend Motor Co. teamet i en Peugeot Spider.

Frederik Vodder Racing


Læs mere om:
  • Frederik Vodder
  • Henrik Jansen
  • Padborg Park
  • 01/05/16 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo
  •