Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

FN Rally godt tilfreds med indsatsen i ADAC Cimbern Rallye 2016

DM Rally 
11/04/16 

Lørdag den 9. april var FN Rally på startlisten i ADAC Cimbern Rallye 2016 i Tyskland, for at køre med i pointkampen om både det danske mesterskab i mini-rally, samt mesterskabet i den populære Mini Rally Syd turnering i mini rally.
 

Frank Nielsen og Per Brodersen i den potente Citroén C2R2 Maxi kører rally i klasse 4, som nok i øjeblikket er den mest konkurrenceprægede klasse i dansk rally.


Frank Nielsen og Per Brodersen på skovtur i ADAC Cimbern Rallye 2016
(Foto: rallypics.dk)

Klasse 4 er klassen i dansk rally med absolut flest deltagere til at kæmpe om mesterskaberne. Bilerne i klassen er meget ensartede, og yder motormæssigt næsten det samme, ligesom mulighederne for opsætningen af undervogn gør at klassen er meget homogen. Det er kørernes evner til at håndtere bilen, som gør udslaget når resultaterne beregnes.

ADAC Cimbern Rallye 2016 var årets første store udfordring for teamet, når der ses bort fra en kort test ugen før ved Kongensbro. Her blev bilen testet, og meldt klar til rallyet i Tyskland, hvor der i klasse 4 repræsenterede ikke mindre end 17 deltagere ud af de i alt 84 deltagere i løbet.

Det var med stor spænding, og med respekt for udfordringerne, at Frank Nielsen og Per Brodersen satte sig i raceren for at skubbe gang i sæsonen. De smalle veje omkring Süderbrarup i Tyskland er kendt som meget krævende med mange tætliggende sving i et meget kuperet område. Når der så samtidigt, mange steder, er grøfter og hegn på begge sider af vejen, er mange af svingene ”blinde”, og der skal der ikke meget fejlkørsel til for at dumpe langt ned i rækkerne.


Frank Nielsen og Per Brodersen i ADAC Cimbern Rallye 2016
(Foto: rallypics.dk)

Frank Nielsen og Per Brodersen kørte en næsten perfekt løb, og er rigtigt godt tilfredse med deres placering på en 5. plads i klassen, samt en generel 15. plads af de 84 deltagere. Ordene ”næsten perfekt” dækker over specielt en lille fejltagelse som kunne være blevet fatal.
Med meget høj hastighed kommer Frank lidt ud i rabatten som er meget blød. Det bevirker en lille udskridning, og bilens højre side kysser over en strækning et hegn og nogle småtræer, som blandt andet river højre hjørne af forrest kofanger. Der udover tager bilen ikke skade. Franks evner bag rattet redder situationen, og stadig med høj fart kommer bilen på sporet igen.

”Der var vi lige ude at hænge lidt” sagde Frank efter løbet, ”vi mister nok en 4 -5 sekunder på dette, måske mere inden der igen er ro i bilen. Da holdet på 4. pladsen kun er 1.2 sekunder foran os i slutstillingen, betyder det hvert fald tab af en placering, måske 2. Vi har ikke helt styr på hvor meget vi taber ved den lille øvelse – alt i alt er vi godt tilfredse”

Næste gang FN Rally skal udfordre topplaceringerne i den tætte klasse, bliver i Anderup El Rally der køres på Fyn, med start i Ebberup lørdag den 21. maj.

”Vi ser frem til på Fyn at få endnu flere point på kontoen til de mesterskaber vi kører om. Vi skal på podiet”. Siger Frank Nielsen.

FN Rally

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • Schleswig
  • 09/04/16 - Schleswig - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: