Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

FIA F3 European Championship

Mikkel Jensen i stærk start på Formel 3-sæsonen

FIA F3 EU 
05/04/16 

Formula Racing-køreren Mikkel Jensen høstede to 4. pladser i sæsonstarten på FIA Formula 3 European Championship på Paul Ricard-banen, og indtager en 6. plads i mesterskabet.
 

Det blev en stærk sæsonpremiere for Mikkel Jensen, som i to af weekendens tre løb sluttede på en 4. plads i FIA Formula 3 European Championship. Den 21-årige aarhusianer indtager dermed en 6. plads i mesterskabet.


(Foto: FIA F3 Championship)

– Det har været en rigtig god weekend. Vi fik ikke den podieplacering, vi kom for, men to fjerdepladser er bestemt godkendt i sæsonens første weekend, lød det fra Mikkel Jensen.

Den hurtige Formula Racing-kører, som igen i år stiller op for tyske Mücke Motorsport, kiksede starten på weekendens første løb, da racerbilen stallede på startgridden.

– Jeg var forsigtig med gassen, da jeg holdt på den våde side af gridden. Den fik ikke nok kobling, og så gik motoren ud. Jeg fik den hurtigt i gang igen, men da var feltet kørt, og så handlede løbet ellers om at indhente det tabte, forklarer Mikkel Jensen, som sluttede første løb udenfor pointene.

– Det var en skam, for bilen kørte godt, hvilket de efterfølgende løb også beviste. Jeg måtte afgive en position i lørdagens sidste løb, da en konkurrent havde mere fart end jeg, men ellers lykkedes det mig at forsvare mine startpositioner.


(Foto: FIA F3 Championship)

Samler på point
Mikkel Jensens resultater betyder, at han efter sæsonens første løbsweekend kan indtage en tilfredsstillende 6. plads i mesterskabet. En position, aarhusianeren agter at forbedre gennem årets resterende 27 løb.

– Der er mange løb på kalenderen, og det er den langsigtede strategi, det handler om. Jeg synes, vi er kommet stærkt i gang med sæsonen, og nu gælder det om gradvist at at øge farten og fortsætte med at hente point, forklarer Mikkel Jensen.

– Hvis vi ikke kan vinde, skal vi fokusere på slutte så godt som muligt. Det synes jeg, vi demonstrerede rigtig godt i denne weekend.

Næste udfordring for Mikkel Jensen og resten af feltet i det benhårde europæiske Formel 3-mesterskab bliver den 22.-24. april på ungarske Hungaroring.

Formula Racing


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Paul Ricard
  • 03/04/16 - Paul Ricard - FIA F3 EU - FIA EM
  •  



    ASETEK SIMSPORTS