Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Ib Kragh varmer op i Holland

DM Rally 
16/03/16 

Målsætningen for Ib Kragh er klar. Der skal hænge en guldmedalje om halsen som tegn på et nyt Danmarksmesterskabet, når sæsonen er omme. Men et Danmarksmesterskab i rally kræver også forberedelse, og den forberedelse kaster rallykøreren fra Juelsminde i den kommende weekend ud i.
 

”Jeg starter i det hollandske Zuidersee Rally på lørdag, og der er kun et formål med det. At blive klar til den kommende sæson,” siger Ib Kragh

”Naturligvis vil jeg gerne have et så godt resultat som muligt, men det er ikke det, der er vigtigt. Det er i stedet at få noget fart ind i kroppen og få samspillet med Freddy til at fungere.”


Ib Kragh forbereder sig til den kommende sæson ved at deltage i Zuidersee Rally

Ib Kragh tager i år hul på den anden sæson med sin Citroën DS3 R5, og så har han valgt at genoptage samarbejdet med Freddy Pedersen, som i han i 2005 blev Danmarksmester sammen med.

”Jeg er glad for at have Freddy tilbage i højresædet, og selv om vi har kørt en sæson sammen tidligere, må jeg også erkende, at det er et stykke tid siden,” fortæller Ib Kragh. ”Freddy har en anden måde at læse noter på end min forrige co-driver, Mie Petersen, så jeg skal lige vænne mig igen til Freddys måde at gøre det på. Det er noget af det, som vores deltagelse i Zuidersee Rally skal have fokus på – samt naturligvis at komme op i omdrejninger igen efter vinterpausen.”

Selv om Ib Kragh ikke har kørt i sin Citroën DS3 R5 siden sidste års sæsonfinale, har han alligevel været aktiv henover vintermånederne. Bilen har været totalt adskilt og er blevet gennemgået på kryds og tværs, ligesom der er kommet nye farver på karrosseriet. Men der er også sket mere.

For første gang skal det være Michelin-dæk, som skal sikre kontaktfladen mellem bil og asfalt, og så bliver der også et comeback til Keld Christensen, som sammen med Brian Søgaard og Lars Jørgensen skal stå for at servicere bilen mellem hastighedsprøverne.

”Citroën-fabrikken har frigivet en ny motorstyring til bilen og sammen med den Panta-benzin, jeg skal køre på, virker det til, at bilen yder lidt mere,” siger han. ”Nu er det så op til mig at udnytte det.”

”Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang med sæsonen. At få bilen ind på rygraden igen. At få fart i kroppen igen. Og så få samarbejdet med Freddy op at køre, så vi er klar, når vi efter påske skal kæmpe om DM-point.”

Ib Kragh
IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: