Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Sejr til Kim Holmgaard i Dubai

24 Hours 
21/01/16 

Kim Holmgaard fik den bedst tænkelige start på året, da han indledte sin racersæson i Dubai. I de Forenede Arabiske Emirater lykkedes det nemlig aalborgenseren sammen med tre franskmænd at tage en klassesejr i det lokale 24-timers løb.
 

”Det var en rigtig god oplevelse at vinde i år efter sidste års skuffelse, hvor den bil jeg kørte dengang måtte udgå midt om natten med problemer. Denne gang var der ingen problemer, og det hele kørte bare,” fortæller Kim Holmgaard.


Sammen med sine teamkammerater og teamchef endte Kim Holmgaard på podiet

”Optakten til løbet var i øvrigt rigtig god. Tre uger inden løbet blev det offentliggjort, at det franske Team Altran, som jeg kørte for, var blevet et officielt Peugeot-team, og det styrkede teamet med de rigtige reservedele.”

Nordjyden kørte den sorte og røde Peugeot 208 GTI ad flere omgange i løbet, som varede fra klokken 14.00 fredag til klokken 14.00 lørdag.

”Det var egentlig et rimeligt stille og roligt løb fra ved et-tiden om natten, for der udgik nogle af vores konkurrenter, og vi begyndte at rykke fra andre,” siger Kim Holmgaard. ”Jeg skulle være frisk fra morgenstunden, hvor jeg skulle køre tre stint. Jeg skulle ikke presse bilen, men jeg fik lov til at køre den over målstregen, og det var virkelig sjovt.”

”Men det var lidt af et mareridt med 100 biler på banen. Mange folk kørte sammen, og på et tidspunkt var der såkaldt Kode 60 i over en time, hvor man ikke må køre stærkere end 60 km/t. Man skulle virkelig holde øje med alt, men heldigvis var der ikke de vildt farlige situationer for mig.”


Der var næsten 100 biler på banen i Dubai

Der går nu et par måneder, inden Kim Holmgaard atter skal køre race.

”Det næste løb er på Mugello-banen i Italien, og jeg skulle oprindeligt have kørt for Team Altran Peugeot, men de har valgt ikke at stille op, fordi der kun er 14 dage mellem dette løb og så det næste på Silverstone, og man kan derfor ikke på seriøs vis nå at have begge biler klar,” siger han. ”Jeg har derfor fået tilbudt et sæde hos et Porsche-team, som jeg nu overvejer.”

Holmgaard


Læs mere om:
  • Kim Holmgaard
  • Dubai
  • 15/01/16 - Dubai - 24 Hours
  •