Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Allerede 400 tilmeldinger til 2016 sæsonen af 24h Series powered by Hankook

24 Hours 
17/12/15 

Med godt en måned til 2016 sæsonens første løb, 24-timers løbet i Dubai, ser den kommende sæson ud til at blive en lige så stor success som den forgangne. FIA har netop godkendt deres 2016 kalender, og blåstemplet serien som internationalt mesterskab. Indtil videre har 400 kørere meldt sig til mindst et af de syv løb i 2016, med 100 deltagende teams ved sæsondebuten i Dubai.
 

2016 sæsonen kommer til at bestå af i alt 7 løb, der selvfølgelig alle er 12 eller 24 timers endurance løb. Efter sæsonåbneren i Dubai den 14.-16. januar, flytter serien til Europa hvor der køres et 12-timers løb den 18.-19. marts på den vanskelige bane Mugello i Toscana. Herefter følger et 24 timers løb på det traditionsrige Silverstone den 1.-3. april, ved den første udgave af "Hankook 24H SILVERSTONE – European Touring Car Edition", hvor der som navnet antyder kun er deltagelse af touring cars, men kørere fra alle kategorier forventes at deltage, og kæmpe for pointene til mesterskabet.

En måned senere, flytter serien til Holland, hvor der 6.-7. maj køres et 12 timers løb på Zandvoort. Løbet følges af en af sidste års store successer, 24 timers løbet på Paul Ricard i det sydlige Frankrig, der køres 15.-17- juli.

Efter sommerpausen følger årets andet sidste løb, 24 timers løbet på Catalunya ved Barcelona den 2.-4. september, hvorefter sæsonen afsluttes med 12 timers løbet på Brno 14.-15. oktober. Løbet på Brno er flyttet en uge i forhold til det oprindeligt planlagte.

"Der kommer tilmeldinger ind hver eneste dag", siger Natasha Mark fra Creventic der organiserer 24H SERIES powered by Hankook i samarbejde med DNRT, Dutch National Racing Team.
"Til Dubai blev vi nødt til at sætte teams på venteliste, og det er tydeligt at flere teams reagerer hurtigt for ikke at stå i samme skuffende situation til de senere løb. For eksempel har vi allerede 70 registreringer til Siverstone, og der er stor interesse for runderne i Italien, Holland, Frankrig og i Tjekkiet, selv om der er 10 måneder til det løb. Der er selvfølgelig stadig åbent for tilmeldinger til alle løbene, undtagen Dubai. Og teams kan enten melde sig til alle løbene og opnå rabat, eller tilmelde sig de individuelle løb.

Intet endurance løb er komplet uden lyden af eksperter som fx John Hindhaugh, Jim Roller og Graham Goodwin, og kommentatorerne fra radiolemans.com vil igen i år være tilstede ved alle løbene i 2016 sæsonen. Serien vil blive dækket live af Motors TV, og der vil være live streaming i HD kvalitet fra seriens website, www.24hseries.com.

Creventic


Læs mere om:
  • Dubai
  • 15/01/16 - Dubai - 24 Hours
  •