Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Nicki Kristensen går fra én super klasse til en anden

Danish
Supertourisme
Turbo 

17/12/15 

Nicki Kristensen, Ikast, har de sidste 2 år kørt i Yokohama SuperCup og har gjort det rigtigt godt. Det er blevet til to andenpladser, og dermed har Nicki bevist at han kan noget i en racerbil. Nicki vil noget mere og derfor skifter han nu sin hvide Seat Ibiza med nummer 31 ud med en Supertourisme bil, der også får nummer 31.
 

”Supertourisme bilen er en fantastisk racerbil” fortæller Nicki Kristensen, og han uddyber ”Der er så meget grip i forhold til Seat’en, at jeg lige skulle vænne mig til hvor hurtigt man rent faktisk kan køre rundt i svingene, og det skyldes ikke mindst den aerodynamiske udformning.”


Nicki Kristensen skifter Seat Ibiza’en ud med en Supertourisme bil i 2016
(Foto: Keld Dohm)

Nicki kørte i 2015 en enkelt weekend i Supertourisme, og det var en meget positiv oplevelse, både rent køremæssigt, men også organisatorisk. Teamchef Ole Gram fortæller ”Vi fik en meget klar fornemmelse af, at det er en klasse, hvor der virkelig er styr på tingene, specielt den tekniske kontrol fortjener stor ros, og sådan skal det være i en topprofessionel klasse”.

Teamet har købt den bil Christian Siepmann kørte i 2015, og den er lige nu ved at blive gennemgået og klargjort på værkstedet i Ikast. Samtidig med arbejdet på værkstedet, så arbejdes der også intenst på at få de sidste sponsoraftaler i hus. ”Samarbejdet med Flottegulve.dk fortsætter i 2016, og det er vi meget glade for, og derudover så er der en del andre der også er med i 2016, men vi har stadig plads til flere, og der arbejdes på højtryk for at få de sidste aftaler helt på plads” fortæller Ole Gram. Undertegnede har ved selvsyn konstateret, at der står endnu en Supertourisme bil i Kristensen Motorsports værksted, så i lighed med SuperCup, så bliver der tale om et to bils team. Hvem der kommer til at sidde bag rattet af bil nummer 2 er på plads, og det vil meget snart blive præsenteret.

På spørgsmålet om hvad ambitionen er for 2016 i Supertourisme svarer Nicki Kristensen ”Vi kører ræs for at vinde, og det vil vi også gøre i Supertourisme, og vi vil op og blande os i toppen, men vi er oppe imod nogle stærke teams, der har væsentlig mere erfaring med bilen end vi har, så det bliver en udfordring”


Nicki Kristensen er vant til at komme på podiet, og det er også det han sigter efter i Supertourisme
(Foto: Keld Dohm)

Kristensen Motorsport

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Nicki E. Kristensen
  • Padborg Park
  • 01/05/16 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo
  •