Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic Race Aarhus

Dusør udloves i jagten på speciel og dyr dragt fra kendt racerkører

Classic Race
Aarhus 

16/12/15 

Classic Race Aarhus udlover nu en dusør på 10.000 kr. for tip der kan føre frem til en dyr og meget speciel dragt, der blev båret af Jan Magnussen da han vandt Le Mans.
Køredragten blev stjålet tilbage i maj måned under racefestivalen Classic Race Aarhus. Racefestivalen havde lånt den specielle køredragt af den nuværende ejer til en udstilling i forbindelse med løbet i maj måned tidligere på året.
 

- Vi håber inderligt der sidder en derude der ved hvor den her meget specielle dragt befinder sig for det er intet mindre end en katastrofe for os at den er forsvundet, lyder fra leder hos Classic Race Aarhus Niels Brøchner.


Jan Magnussen i kørerdragten, som han bar da han vandt 24 timers løbet Le Mans i 2009
(Foto: Christina Magnussen)

Den nuværende ejer af køredragten oplyser at den repræsentere en værdi på op mod 100.000 kr.
Overskuddet fra landets største motorløb der køres en gang om året går til velgørende formål. Hvis man ender med at skulle erstatte kørerdragten, er der kun et sted at hente pengene.

- Da vi er en velgørende fond donerer vi hvert år et større beløb til at skabe bedre sikkerhed for børn i trafikken, og det vil desværre gå alvorligt ud over vores indsats på det her enormt vigtige område. Nu håber vi bare, at en eller anden derude kommer på bedre tanker og sørger for at dragten kommer tilbage så det ikke går ud over den vigtige mission, oplyser Niels Brøchner.

Classic Race Aarhus lover frit lejde til den der afleverer kørerdragten eller kommer med et tip der kan føre frem til den værdifulde dragt.

Dragten kan indleveres eller sendes til Classic Race Aarhus, Rudolfgårdsvej 7, 8260 Viby J

Classic Race Aarhus


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 24/05/15 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus
  •