Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Imponerende VM-debut for Nicolai Sylvest

FIA WEC 
14/10/15 

World Endurance ChampionshipDet blev til en flot debut og en imponerende rekord, da Nicolai Sylvest i weekenden var til start for franske Larbre Competition i VM-afdelingen for sportsvogne på Fuji-banen i Japan. Aldrig før har så ung en dansker startet i et VM-løb indenfor bilsporten, men det handlede ikke om blot at være med. Det drejede sig også om at gøre en god figur. Og det gjorde den 18-årige kører fra Jægerspris.
 

”Jeg fik mange klap på skuldrene og rosende ord med på vejen efter min debut,” siger Nicolai Sylvest, som til denne sæson er skiftet fra formelbiler til GT-biler. Først i Blancpain Endurance Serie og nu i det officielle verdensmesterskab for sportsvogne. Det verdensmesterskab, som Tom Kristensen vandt i 2013, og hvor Kristian Poulsen sidste år vandt World Cuppen for GT-kørere. Og det var netop ham, som Nicolai Sylvest afløste.

”Det var faktisk Kristian Poulsen, som banede vejen for min VM-debut, fordi han selv var forhindret i at køre i Japan,” siger det unge Team Danmark-talent. ”Kristian var i sin tid teamkammerat med min far i DTC, og han anbefalede mig som afløser overfor Larbre Competition, og det er jeg ham dybt taknemmelig for.”


Larbre Competition er ved at gøre klar på gridden på Fuji-banen i Japan

Såvel den japanske bane ved foden af Fuji-bjerget som den Chevrolet Corvette C7, han skulle køre, var begge nye for Nicolai Sylvest, der var VM-feltets ubetinget yngste kører. Næstyngste kører var fire år ældre!

”Det lykkedes os at sætte de bedste tider i tidtagningen og for første gang skulle Larbre Competitions Chevrolet Corvette starte på pole position,” fortæller Nicolai Sylvest. ”Desværre var der en fejl ved tanksystemets sikkerhedsventil, så vi blev udelukket, men fik heldigvis lov til at starte, da det ikke havde en konkurrencemæssig fordel.”


Mange japanske fans skulle en autograf fra den danske VM-debutant

Til løbet valgte teamet at lade den hurtige og erfarne kører Paolo Ruberti køre første stint, men starten gik efter safety car på grund af det dårlige vejr. Paolo Ruberti blev udskiftet med Gianluca Roda, inden Nicolai Sylvest kom i bilen. Og det var første gang, at han skulle køre Corvetten på regnvejrsdæk. Alligevel præsterede han at sætte de bedste omgangstider for bilen. Først på regnvejrsdæk og – efter et pitstop – også på tørsvejsdæk. Her var Nicolai Sylvest blandt de hurtigste i klassen og kunne aflevere bilen til Paolo Ruberti, som kørte den i mål på en fjerdeplads i klassen – teamets hidtil bedste resultat i år.

”Jeg fik efterfølgende rigtig meget ros for min præstation. Hele teamet var superglade,” siger Nicolai Sylvest. ”Nu må vi se, hvad fremtiden kan bringe.”

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Fuji
  • 11/10/15 - Fuji - FIA WEC - FIA VM
  •