Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Kevin Rossel: Supersæson med podieplacering, teammesterskab og samlet 6. plads individuelt

Danish Supertourisme Turbo 
14/10/15 

Finaleløbet i Danish Supertourisme på Padborg Park gav endelig den længe ventede og meget fortjente podieplacering til den unge Rokie Kevin Rossel fra Vejle. Glemt var polemikken fra Night Race og det var en 100% koncentreret Kevin Rossel, der i weekenden indtog den sønderjyske racerbane.
 

Og det på trods af at starten blev den næsten værst tænkelige for det unge stortalent. I 1.afdeling blev han ramt af en af de andre deltagere og måtte tilbringe 4 omgange i pit. Det betød en sidste plads i heatet og en startplacering allerbagerst i 2. afdeling. Men den næsten håbløse opgave blev med intens fight og en stribe overhalinger vendt til 5. plads. I selve finalen blev den så endnu engang vekslet til en 3. plads og dermed den længe ventede podieplacering.


En glad Kevin Rossel sluttede sæsonen med en fornem podieplacering på Padborg Park

”Jeg er utrolig glad og lettet over at det lykkedes, storsmiler Kevin Rossel. Det er en herlig måde at kunne sige tak til de sponsorer, samarbejdspartnere og mekanikere, der har været en suveræn støtte for mig gennem hele sæsonen. Tusind tak for den fantastiske opbakning, både under løbene men også mellem de enkelte afdelinger. Også en særlig tak til min familie, der virkelig har været kæmpet sammen med mig gennem hele sæsonen”

”Det har været et utroligt lærerigt år”, forstætter Kevin Rossel. ”Overgangen fra karting til Danmarks pt. måske hårdeste racerklasse har været enorm. Der har været modgang og medgang. Der har været kritik, men absolut også mange positive tilkendegivelser, og jeg er glad for at sidste løb sluttede positivt. Jeg at jeg er blevet meget stærkere, og er klar til endnu flere udfordringer”

Hvad 2016 sæsonen byder på, er endnu uafklaret for Kevin. De kommende måneder vil blive brugt på planlægning af den nye sæson. ” Jeg har nogle helt klare krav og forventninger til 2016 sæsonen. Jeg vil køre for at vinde og dermed give specielt sponsorer og publikum en stor oplevelse. slutter en glad Kevin Rossel.


Læs mere om:
  • Kevin Rossel
  • Padborg Park
  • 11/10/15 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo
  •