Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

SportsCar Championship

Christina Nielsen og teamet valgte den sikre løsning i regnen på Road Atlanta

SportsCar
Championship 

03/10/15 

Christina Nielsen og TRG Aston Martin Racing valgte det sikre, da GTD kvalifikationen til finaleløbet i TUDOR United Sportcar Championship blev afviklet fredag på Road Atlanta. Med et mesterskab på højkant og et 10 timers løb forude, valgte teamet ikke at tage nogle chancer, da kvalifikationen blev afviklet i kraftigt regnvejr.
 

Selvom både bil og Christina Nielsen i træningerne havde vist sig blandt de hurtigste i feltet, var fokus på løbet og med den kraftige regn, der faldt over banen, blev der ikke taget chancer og Christina kvalificerede den Aston Martin V12 Vantage hun deler med Kuno Wittmer og Brandon Davis på ottende pladsen. De to nærmeste konkurrenter til mesterskabet, Audi R8 LMS #48 med Haase, von Moltke og Miller, samt Ferrari 458 Italia #63 med Bell, Sweedler og Segal, kvalificerede sig som henholdsvis nummer 9 og 6.


(Foto: Jan Kaiser)

Kort efter viste kvalifikationen i GTLM klassen, hvor galt det kunne gå under det kraftige regnvejr. To Porscher havde afkørsler med skader til følge. Det gik dog værst udover den hurtigste fabriks-Porsche, der endte i betonvæggen med så mange skader til følge, at der venter teamet en nats arbejde forude i et forsøg på at få bilen klar til løbet lørdag.


(Foto: Jan Kaiser)

Vejret forventes stadig at spille en stor rolle i lørdagens løb, hvor kraftige regnskyl forårsaget af den igangværende orkan forventes at komme ind over banen.

”Vi skulle ikke ud og tage chancer” sagde Christina Nielsen efter kvalifikationen. ”Vi har vist, at vi er blandt de hurtigste og valgte at have fokus på løbet og ikke tage nogle chancer. Vi forventer masser af regn under løbet og vi ved, at vi er stærke, så nu ser vi bare frem til at komme i gang og så håber vi på, at regnen undervejs ikke bliver for uforudsigelig og kraftig. Men vi har desværre også set, at regnen de sidste par dage pludselig tager til og så er der masser af steder på banen, hvor vandet hurtigt komme til at løbe i floder over banen”.


(Foto: Jan Kaiser)

For at Christina Nielsen skal blive den første kvinde, der kan vinde et stort internationalt sportsvognsmesterskab kræver det, at hun og hendes holdkammerater slutter foran Audi R8 LMS med startnummer 48, da pointforskellen kun er på et enkelt point i Christinas favør. Slutter Ferrari med startnummer 63 på podiet, så kræver det at Christinas Aston Martin slutter på placeringen lige efter, da hendes føring på fire point til Ferrarien så vil være nok til at sikre hende mesterskabet.

Det ti timer lange Petit Le Mans starter lørdag kl. 17.15 dansk tid. Løbet kan følges på Motors TV eller ved live streaming på imsa.com.


(Foto: Jan Kaiser)

www.christinanielsenracing.dk

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Road Atlanta
  • 03/10/15 - Road Atlanta - SportsCar Championship
  •  



    ASETEK SIMSPORTS