Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

HM Racings duo jagter god afslutning på DTC-sæsonen

DTC 
23/09/15 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDer er ingen tvivl for Nicholai Eberhard og Martin V. Jensen, når der gælder weekendens DTC-løb på FDM Jyllandsringen. Der skal kæmpes fra første meter, for begge kørere jagter en god afslutning på sæsonen.
 

”Det er sidste løb, og så skal den bare have fuld gas,” siger Nicholai Eberhard. ”Man fristes til at sige, at det må briste eller bære, men jeg vil forsøge at trække mest mulig ud af løbsweekenden. Både for mig selv og for hele teamet.”


Man fristes til at sige, at det må briste eller bære, siger Nicholai Eberhard

”I Norge ramte vi lidt forkert på opsætningen. Der fik jeg ikke det udgangspunkt, som jeg havde håbet på at få, men denne her gang håber jeg på at, vi er bedre.”

”Det gælder om at komme i top. Og som altid er det en top 5-placering, jeg går efter,” siger Martin V. Jensen, der håber på at kunne fortsætte den støt stigende formkurvende, han har haft siden sommerferien.

”Jeg havde god fart på bilen i Norge, men manglede lige lidt fart på toppen. Men vi har fundet en god speed og er kommet længere frem. At jeg er kommet så vidt, skyldes dels mig selv, dels teamet. Jeg har nogle gode mekanikere, som har gjort et godt stykke arbejde, og de har gjort, at jeg har fået lov til at arbejde med bilen og blive bedre og bedre. Og den stigende formkurve ønsker jeg at fortsætte.”

De to gange tidligere, hvor der er blevet kørt DTC på FDM Jyllandsringen, er Martin V. Jensen kommet på scoringstavlen i alle løb. Sådan har det imidlertid ikke været for Nicholai Eberhard.

”Jeg har været uheldig på Jyllandsringen i år, for hver gang er jeg mindst udgået af et af de tre løb, når vi har kørt en afdeling der,” siger Nicholai Eberhard.


Martin V. Jensen jagter atter en top 5-placering

”Ved den første løbsweekend blev jeg klemt i en sandwich. Til Grand Prixet blev jeg ramt, spandt rundt, og der røg der et stik af og jeg fik en alarm på min motor. Denne gang skal jeg gennemføre uden problemer. Tredje gang må være lykkens gang.”

HM Racing har ikke brugt hele ugen på værkstedet og i træningscentret for at blive klar til årets DTC-finale. Teamets kørere måtte også til møde med Amatør- og Ordensudvalget for langt om længe at få deres appelsag fra forsommeren behandlet.

”Det blev til en halv sejr for os,” siger manager Ole Eberhard. ”Udelukkelsen fra Classic Race Aarhus og Padborg Park og den betingede suspension blev fastholdt, men de to bødestraffe på 25.000 kroner blev taget af bordet. Det var en alt for hård straf i forhold til forseelsen, og det kunne Amatør- og Ordensudvalget godt se. Derfor er vi glade for deres afgørelse, for nu kan vi alle se fremad.”

HM Racing


Læs mere om:
  • Martin V Jensen
  • Nicholai Eberhard
  • Jyllandsringen
  • 27/09/15 - Jyllandsringen - DTC
  •