Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Historisk Rally Team Mejer’s aktivitet er international

Rally 
15/09/15 

Historisk Rally Team Mejer er aktiv
For et par weekender siden vandt Heino Mejer Automania Mini Rally i Silkeborg. Den forgangne weekend var Heino Mejer, sammen med Bo Mølgaard, til start i Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse i Juelsminde.
I den kommende weekend stiller Kurt Mejer, sammen med Vagn Aage Hansen op i Litermont Rally Saar, som køres tæt på den franske grænse.
 

Heino Mejer er tilfreds med resultatet i DM 4.
Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse i Juelsminde var 4. afdeling af det danske mesterskab i rally. Med start og rallycentrum på Juelsminde Havn, blev der kørt 14 hastighedsprøver i det gamle Bjerre Herred på Juelsmindehalvøen.


Heino Mejer i Juelsminde Rally Den Jyske Sparekasse 2015
(Foto: rallypics.dk)

Prøverne var en god blanding af udfordrende asfalt- og grusveje. Teamet kom, med deres Volvo 242 Turbo, i mål på en samlet 12. plads i det 38 biler store felt. Heino Mejer er godt tilfreds med denne placering, foran flere af de moderne 4-hjulstrukne biler.

En førsteplads i den historiske klasse blev det også til.
Den placering er dog ikke nem at måle, da teamet var eneste deltager i klassen.

Kurt Mejer forsvarer sin placering i West Euro Rally Cup
I den kommende weekend tager Kurt Mejer og Vagn Aage Hansen den lange vej til Sydtyskland, hvor Litermont Rally Saar køres som en afdeling af det tyske mesterskab. Der er start i byen Lebach, beliggende lidt nord for Saarbrücken, tæt på den franske grænse.

Efter de at første 4 afdelinger er kørt, skal teamet forsvare den flotte generelle 2. plads som de i øjeblikket har i West Euro Rally Cup. I den samlede stilling er der kun et halvt point op til det førende team fra Tyskland.

Langt Rally i vente
Litermont Rallye Saar er et rally som Kurt Mejer har et godt kendskab til. I 2014 kørte han sig, sammen med Bent Aagesen, til en 1. plads i klassen, samt en flot generel placering som nr. 38 i det store felt. Litermont Rallye Saar er på 400 km, hvoraf de godt 125 km er rene hastighedsprøver.


Kurt Mejer i Litermont Rallye Saar 2014
(Foto: Sascha)

Der skal maximum point med hjem til Danmark
Inklusiv Litermont Rallye Saar er der tre afdelinger tilbage i West Euro Rally Cup, så det er vigtigt at komme hjem med maximum point.

I 2014 vandt Kurt Mejer West Euro Rally Cup. Teamet er meget opsat på at forsvare titlen, så forberedelserne til løbet har været i fuld gang længe.

Bilen er optimeret nok engang, og både Kurt Mejer og Vagn Aage Hansen føler sig klar til de store udfordringer der ligger foran i den røde sydtyske muld.

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer
  •  
     

    Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: