Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC-Basen Super Challenge

Simon Tirsgaard vinder af Zenergy Super Challenge 2015

Super
Challenge 

16/09/15 

MC-Basen Super ChallengeSimon Tirsgaard blev en sikker samlet vinder af Zenergy Super Challenge efter sidste afdeling på Padborg Park i den forgangne weekend på sin BMW S 1000 RR med René Prang som nr. 2 på EBR 1190 og Lars Nielsen som nr. 3 på en Suzuki GSX –R 1000. Serien er afviklet over 2 afdelinger på henholdsvis Ring Djursland og Padborg Park.
 

Simon Tirsgaard afsluttede serien på fornemste vis på Padborg Park, hvor han vandt alle 3 løb satte pole position i de 3 tidtagninger, og kørte omgangstider i alle 3 løb på 59 sekunders tider.

De 3 løb sluttede med nøjagtig samme rækkefølge ved passage af det ternede flag med Simon Tirsgaard som nr. 1 på BMWen, Ulrik Døssing som nr. 2 på Ducati og René Prang nr. 3 på EBRen.

I det første løb lørdag eftermiddag tog Simon føringen ned i det første sving, men i bagerste del af banen blev han passeret af Ulrik Døssing, det var dog kortvarig, idet Simon tog føringen efter en spændende bremseduel for enden af langsiden. Denne stilling blev bevaret indtil målet med René Prang som nr. 3.

Det første løb søndag var næsten en gentagelse af det første løb, men med den undtagelse, at Ulrik Døssing tog starten med Simon lige efter og René Prang som nr. 3, men efter et par omgange gik Simon i spidsen, og rækkefølgen blev holdt til mål.

Søndagens sidste løb var optakten for Simon mere spændende, idet der havde været et teknisk defekt på dækvarmeren på forhjulet, hvorved dæktemperaturen i var helt optimal ved udkørsel på banen. Udkørselsomgangen og opvarmningsomgangen blev brugt til at få yderligere varme i fordækket.

Starten af løbet blev med Ulrik Døssing i front med René Prang som nr. 2 og Simon på 3. pladsen. Simon skulle lige sikre sig, at der var tilstrækkelig varme i fordækket, hvorefter tempoet blev øget væsentlig og jagten blev sat ind på Ulrik og René. Først blev René passeret, mens Ulrik Døssing holdt føringen indtil han blev passeret efter 6 omgange. Denne placering blev holdt indtil det ternede flag.

Det var en glad Simon Tirsgaard, der afsluttede serien og løbene lørdag/søndag ikke mindst set i lyset af, at hovedsponsoren Xpedit – BMW forhandleren - ved Rune Bach-Andersen var gæst til søndagens løb.

Nu venter årets sidste løb på Jyllandsringen den 26. og 27. september, hvor de afsluttende løb om det Danske Mesterskab afvikles.

Team Xpedit / Tirsgaard Racing


Læs mere om:
  • Simon Tirsgaard
  • Padborg Park
  • 13/09/15 - Padborg Park - Super Challenge
  •