Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Klassesejr til Opel i DM rally

DM Rally 
15/09/15 

I en lejet Opel ADAM R2 vandt Jacob Madsen fra Sorø og Line Lykke Jensen fra Stenløse klassen for R2 biler i fjerde afdeling af danmarksmesterskabet i rally.
 

Normalt kører Jacob Madsen og Line Lykke Jensen en Opel ADAM med 140 hk i en rallycup i Tyskland, men til fjerde afdeling af DM i rally havde de lejet en ADAM R2 med 190 hk. Og det viste sig at være nok til at sætte de faste deltagere i kampen om danmarksmesterskabet på plads. Efter løbets 14 hastighedsprøver omkring Juelsminde var Opel holdet over et minut foran nummer to Kim Madsen og Anja Posorski i en Peugeot 208. Det var kun anden gang Jacob Madsen sad bag rattet af en ADAM R2, men han fandt hurtigt ind i rytmen og havde hurtigste tid i klassen på næsten alle hastighedsprøver. Efter første hastighedsprøve lå de endda nummer tre generelt.


Tilfredse med den første klassesejr for en Opel ADAM i et dansk rally: Line Lykke jensen og Jacob Madsen fra henholdsvis Stenløse og Sorø.
(Foto: Opel)

”Selv om den ADAM, jeg kører i Tyskland, ligner R2 bilen til forveksling, så har motoren i R2 bilen 50 hk mere og bilen vejer også 70-80 kilo mindre. Det gør en kæmpe forskel, ” siger Jacob Madsen.

Det danske ADAM hold ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i ADAC Opel Rallye Cup i Tyskland med mulighed for at blive nummer tre, hvis de får et godt resultat i sidste afdeling, der køres i slutningen af oktober. Flere tekniske uheld og en enkelt afkørsel i løbet af sæsonen betyder, at den førsteplads, der ville give adgang til en plads i Opel fabrikkens juniorrallyteam, ikke er længere er mulig at opnå. ADAC Opel Rallye Cup 2015 er vundet af et tysk hold.


Ved mål var Jacob Madsen og Line Lykke Jensen over et minut foran deres værste konkurrent i klassen
(Foto: Opel)

Opel Danmark

Foto: Tilfredse med den første klassesejr for en Opel ADAM i et dansk rally: Line Lykke jensen og Jacob Madsen fra henholdsvis Stenløse og Sorø.
Læs mere om:
  • Jacob Madsen
  • Line Lykke Jensen
  • Juelsminde
  • 12/09/15 - Juelsminde - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: