Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme Turbo

Night Race endte i drama

Danish
Supertourisme
Turbo 

12/09/15 

Øy, øy, øy, hvilket drama! Det første Night Race på Padborg Park blev en helt fantastisk motorsportsbegivenhed for de 4.000 tilskuere. Og det, der så ud til at blive en lykkelig dobbelttriumf for JM Racing med Michael Outzen og Kevin Rossel på 1. og 2. pladsen endte i stedet i vrede og frustrationer.
 

Det var et finaleheat, der i første omgang lignede en fortsættelse af afslutningen på 2. heat med Frederik Nymark foran Michael Outzen, men Outzen viste sig hurtigt som den, der havde mest fart i bilen, og kort efter blev Frederik Nymark også overhalet af Kevin Rossel.

Lidt bagefter lå en gruppe med Jesper Egebart, Henrik Lundgaard, Michel Nygaard og Johan Jokinen, og de leverede et fremragende race. I en tæt duel i opløbssvinget lå Lundgaard yderst, og et puf fra Egebart betød, at Lundgaard havde kurs direkte ud mod barrieren, og der endte hans lørdag, der ellers begyndte så godt med de hurtigste omgange.

Team-ordren til Kevin Rossel var, at han ikke skulle forsøge at overhale Michael Outzen, men beruset af sin sejr i 1. heat overhørte Rossel ordren og overhalede i sidste øjeblik sin team-kollega. Det udløste voldsomme reaktioner i JM Racing, mens Kevin Rossel jublede over sejren.

Han blev dog ramt af en dommerkendelse, der betød, at han fik en tidsstraf på plus 20 sekunder, og det betød, at sejren alligevel gik til Michael Outzen, der nu før sidste afdeling allerede ligner en mester.

Frederik Nymark blev noteret for en 2. plads, mens Jesper Egebart blev 3ér.

Tidsstraffen til Kevin Rossel betød, at han blev nr. 5. Derefter fulgte Ole Petersen, Jacob Kallestrup, Kurt Thiim, Patrick Egsgaard, Nicki Kristensen, Frederik Mortensen, Michael Bergmann, Michel Nykjær og Christian Siepmann.

Henrik Lundgaard og Frederik Vodder fuldførte ikke. Det gjorde Frederik Mortensen altså, men samlet set blev det en rigtig dårlig lørdag for nr. 2 i mesterskabet, der mistede mange points på grund af tekniske problemer med bilen.

Lone Gaarde


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 12/09/15 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo
  •