Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

De klassiske racere afslutter Ring Djurslands jubilæumsår

Historisk 
04/09/15 

Den 5.-6. september køres der Classic Jubilæumsløb på Ring Djursland
Ring Djursland har i år kunnet markere sit 50 års jubilæum. Det er sket med en lang række arrangementer – heriblandt tre løbsweekender med topmoderne biler og ditto motorcykler – men i den kommende weekend bliver der sat en flot finale for jubilæumsåret. Og det med de helt rigtige biler og motorcykler, når en 50-årig skal fejres.
 

Classic Jubilæumsløb er årets sidste løb for historiske racerbiler og racermotorcykler på dansk grund, og med undtagelse af de biler, som stiller op i Syver Race Cuppen, vil alle konkurrencekøretøjerne på racerbanen være mindst 15 år gamle. Og de fleste langt ældre!

Austin Healey 3000. MG B. Lotus Elan. Det er nogle af de racerbiler, der er mindst lige så gamle som racerbanen, som man vil kunne opleve ved Classic Jubilæumsløbet. De ældste er indplaceret i 1965-klassen efter deres alder, og så fortsætter det ellers frem gennem årtierne med biler bygget op til 1971, 1976 og 1981 samt ikke mindst youngtimerne. Det er Ford Escorter, Volkswagen Golfer og en række BMW’er, som anføres af det vel nok flotteste eksemplar i racertrim herhjemme.


Der bliver et gensyn med denne flotte BMW 3.5 CSL ved Classic Jubilæumsløbet på Ring Djursland.

Vi taler om den BMW 3.5 CSL, som Jan Heiselberg, Esbjerg, brugte fem år på at bygge op for grunden, og som han for præcist to år siden gav sin løbsdebut på Ring Djursland. I foråret blev den svært skadet ved Classic Race Aarhus, men nu er bilen klar igen til at indtage banerne, og der venter publikum en stor oplevelse – og konkurrenterne en stor udfordring!

Det historiske program kompletteres med historiske formelbiler og de såkaldte youngtimers fuldendes af to-hjulerne, der altid har en speciel plads i banens historie.

Det var netop motorcykelklasserne, der afsluttede den første sæson på Ring Djursland i 1965, og sådan bliver det også her 50 år senere. Og det kommer faktisk til at ske med en af vinderne fra dengang. Dan Jeppesen, København, vandt ved finaleløbet i 1965 250 cm3-klassen, og ved Classic Jubilæumsløbet den 5.-6. september starter den 72-årige københavner netop på en 250 cm3-maskine…

Ringen må dermed siges at være sluttet for jubilæumsåret.

Udsendt for Fonden Ring Djurslands Motorsport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 06/09/15 - Ring Djursland - Historisk
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her