Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Et ganske særligt Grand Prix

Diverse 
03/09/15 

Højt humør prægede det årlige Grand Prix på FDM Jyllandsringen – GP Danmark, som det også kaldes. Weekenden var ingen undtagelse. Men nogle tilskuere havde en ganske særlig dag, nemlig børn, forældre og frivillige fra Motorsport for Life.
 

Det er en landsdækkende frivillig-organisation, som gennem motorsport giver børn og unge i behandling for alvorlige sygdomme eller med kroniske udfordringer oplevelser, så de for en stund kan glemme en hverdag, hvor deres sygdom er en altoverskyggende faktor. Sådanne oplevelser kan være, at børn og voksne tager til motorløb som Grand Prix’et på Jyllandsringen, som det skete søndag.


Phillip Henriksen har sat sig i en OK Mobil 1 Legend-vogn, mens teamejer Lars Ebbesen viser ham, hvordan man starter motoren.
(Foto: Jørn Bonde, PRessekontakt)

Motorløb indgik i oplevelserne foruden besøg hos en række teams, blandt dem Jan Magnussen i DTC-klassen og Lars Ebbesen og hans Racing Team Næsbjerg Gulve i klassen OK Mobil 1 Legend Car Cup, der er sponsoreret af Mobil og OK.

”Vi siger absolut ja, når vi får en forespørgsel om sådan noget,” siger teamejer Lars Ebbesen og hans kæreste – og medkører - Trine Bohnensach.

De bød på sodavand og slikpinde samt kaffe og kage. Der blev også snakket en masse, og børn og unge prøvede at sidde i et par af de små, rappe racervogne, som Lars Ebbesen også startede. Selvfølgelig, for lyden er jo en vigtig detalje i motorsport!


Glæden afspejles tydeligt i Phillip Andersens ansigt. Han har rattet i hånden, og racerbilens motor er startet! Phillip var alvorligt syg i ugen op til Grand Prix’et, men holdt fast på, at han ville med.
(Foto: Jørn Bonde, PRessekontakt)

”Jeg tror, vi gav vore gæster en rigtig god oplevelse. Det havde vi i hvert fald selv, og vi stiller gerne op en anden gang, når Motorsport for Life spørger,” runder Lars Ebbesen af.

Organisationen, der er landsdækkende, tager ikke kun ud til løb, men arrangerer også besøg af motorsportsteams med både to- og firehjulede køretøjer ude på hospitalerne. Fredag var der f.eks. ”motorcykeltræf” på OUH, Odense Universitets Hospital.

Børn og unge fra OUH, Skejby og Kolding samt fra netværket Ung Kræft foruden pårørende og frivillige deltog på Jyllandsringen søndag.

Motorsport for Life
Mette Christiansen


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 30/08/15 - Jyllandsringen - DTC
  • 30/08/15 - Jyllandsringen - Legends Car
  •