Sachsenring - Løb 1 |
ADAC GT Masters 29/08/15
|
|
Thiim og Pepper udgik Dominik Baumann og Jens Klingmann er en af titelaspiranterne i denne sæson, og chancen for en titel blev forstærket da duoen i dag vandt weekendens første løb i ADAC GT Masters serien.
Det skete foran teamkollegaerne og pole vinderne Claudia Hürtgen og Uwe Alzen, der dermed sikrede en dobbelt sejr til BMW Sports Trophy Team Schubert teamet. |
|
Med sejren er Dominik Baumann og Jens Klingmann nu rykket op andenpladsen i det samlede mesterskab, kun overgået af de førende Luca Ludwig og Sebastian Asch i Mercedes SLS AMG GT3 der i dagens løb blev nummer 5. Dagens helt store præstation stod Andreas Wirth og Daniel Keilwitz for, da de i deres Callaway Corvette kørte sig ind på tredjepladsen efter at være startet som nummer 15.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
BMW dobbelt sejren var for så vidt ikke på noget tidspunkt i fare. Claudia Hürtgen som havde sat pole, tog straks starten foran Dominik Baumann og øgede langsomt men sikkert forspringet til teamkollegaen og konkurrenten. Forspringet var på 7,5 da man kørte ind til pitstop og kørerskifte. Straks efter kom der Safety Car på banen da Rahel Frey i Audi R8 spandt af banen og ikke var i stand til at komme tilbage igen, ligesom at Maximillian Bukh i Bentley Continental lod bilen stå på et lidt uheldigt sted efter en teknisk defekt. Stillingen var stadig uforandret, men med 3 omgange tilbage lykkedes det nu alligevel for Jens Klingmann at overliste Uwe Alzen og dermed sikre førstepladsen.
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
En se-værdig kørsel stod Andreas Wirth og Daniel Keilwitz for da de i deres Corvette Z06.R kørte sig op gennem det meste af feltet og sluttede løbet på podiet på tredjepladsen efter at de var startet som nr. 15. Den største del af den imponerende opkørsel gennem feltet, stod Daniel Keilwitz for. Han overtog bilen da de var placeret som nummer 11 og sluttede som nummer 3. Faktisk så det ud til at det skulle være en fjerdeplads duoen skulle slutte på, men fik en gratis placering da bilen på tredjepladsen skred ud og satte sig pænt i fangsandet. Wirth og Keilwitz sluttede løbet lige foran teamkollegaerne Diego Alessi og Patrick Assenheimer der flot bakkede af for bagfra kommende trusler.
For Audi duoen Nicki Thiim og Jordan Lee Pepper var løbet nærmest en katastrofe. For deres vedkommende varede løbet kun 15 minutter da Jordan Lee Pepper skred af banen og havnede i fangsandet. Bilen kunne derefter ikke forsætte pga. en opstået teknisk defekt i forbindelse med afkørslen.
Resultatet fra lørdagens løb:
| |